Efter tusind års fromme bønner af Yiyun Li

Spar op til

63 kr.

86/100
Fremragende bog
ifølge 5 anmeldere

Efter tusind års fromme bønneraf Yiyun Li

"Yiyun Li er den ægte vare." - the Guardian
EFTER TUSIND ÅRS FROMME BØNNER beskriver et Kina efter Mao, efter Den Himmelske Freds Plads. Et land præget af sin historie og sin enorme størrelse, og hvor hvert menneske må finde nye måder at håndtere gamle traditioner på.
En skolelærerinde får et besynderligt ægteskabstilbud fra en mand, som svigtede hende for mange år siden. En far forsøger at hjælpe sin datter efter hendes skilsmisse, som i hans øjne bryder med alt, han har forsøgt at lære hende. En ung homoseksuel mand vender tilbage til Kina for at møde sin mor, der nu har udskiftet revolutionen med religionen.
Yiyun Li’s prisbelønnede novelledebutsamling er ti bevægende fortællinger fra et moderne Kina – de små liv i den store verden fra Beijing over Mongoliet til Chicago, præget af Kinas lange, sammensatte historie, hvor mytologi, politik og kultur betyder mere end den enkeltes liv.
86/100
Fremragende bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Efter tusind års fromme bønner" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
I
Enestående god anmeldelse i Information
anmeldt af Linea Maja Ernst 03-01-2014
Vildt ømt ... vildt velskrevet

Ubehagelige, velskrevne historier fra Kina

Kinesiske Yiyun Li skriver ømt, elegant og 'vildt ubehageligt' om kinesiske skæbner i denne vemodige novellesamling, der efter endt læsning martrede anmelderen om natten. Forfatteren er ikke direkte grusom, men hun 'antyder en vold, som åbenbart kan hjemsøge læserens underbevidste.' Den politiske kritik af Kina er meget afdæmpet, men alligevel er der noget smertefuldt imellem linjerne, 'som om al muligt fortiet fortræd skal lirkes ud af en betændt kollektiv og individuel historie.' Men først og fremmest er Yiyun Li 'en vidunderlig novellemager og mennesketegner og skriver elegant, sparsomt og flertydigt.' [Kort referat]

100/100
P
i Politiken
anmeldt af Lilian Munk Rösing 30-11-2013
Mesterlige noveller ... skrevet af en mild og nådig novellegud
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jesper Beinov 30-11-2013
Mesterlige fortællinger ... fortjener et stort publikum

Kinesiske billeder

Kinesiske 'Yiyun Li fortjener et stort publikum' til denne mesterlige novellesamling om det moderne Kinas mennesker. Forfatteren behersker allehånde stilarter og historierne er vidt forskellige men bundet sammen af en følelse af tab, som subtilt trækker paralleller til den voldsomme forandring, der har fundet sted i Kina i løbet af de seneste årtier. [Kort referat]

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henriette Bacher Lind 11-01-2014
Yiyun Li skriver med en sødmefyldt saglighed ... hendes modne, tydelige fortællinger tryllebinder

Kina bag facaden

Yiyan Lis debut-novellesamling fra 2005 om 'den moderne kinesers store kriser og dilemmaer' er en tryllebindende læseoplevelse. Forfatteren skriver med 'en sødmefyldt saglighed, der skærer lige ind til benet' af temaer som kærlighed og pligt, tradition og fornnyelsen, 'uden at de mister så meget som en brøkdel af deres nuancer og dybde.' [Kort referat]

83/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Anna Pia Holmgaard 02-01-2014
Smukke kinesiske noveller ... elegant er en underdrivelse

Smukke kinesiske noveller

'Smukke kinesiske noveller' om gamle damer, der finder kærligheden, konkurser og forsømte ægteskaber. Det er en fornøjelse, at læse så elegante, dragende og formfuldendte skæbnefortællinger fra det moderne Kina. [Kort referat]

Ikke lagt online