Nocturner

Spar op til

133 kr.

73/100
Virkelig god bog
ifølge 7 anmeldere

NocturnerFem historier om musik og skumring

”Nocturner” er Ishiguros første novellesamling efter seks romaner. Han har sagt i et interview, at bogen opstod i ham på ”holistisk vis”, næsten som et stykke musik i fem satser. Det giver mening, når man læser, for grundfornemmelsen er den samme – en stemning af let ironisk nostalgi, mens hver fortælling har sin egen unikke tone.
Alle historier revolverer på en eller anden måde om musik, og om musikkens virkning – her er fx historien om gademusikanten Jan, der i Venedig bliver hyret af den afdankede, engang berømte amerikanske crooner Tony, der vil spille serenader for sin kone fra en gondol under hendes vindue. Det er cheesy, men det er også tragisk – for croonerens og hans kones ægteskab er i fuld opløsning, og musikken rører ikke hans kone til forsoning, men kun til sorg over det groteske i situationen.
Det er denne overordnede følelse af nostalgi, ironisk, bittersød nostalgi, som musikken kan formidle, der binder alle historierne sammen. Kun indimellem brydes denne stemning af komiske øjeblikke, af groteske situationer, som i historien om saxofonisten, der er så grim, at hans karriere lider under det, og som derfor lader sig indlægge på en plastikkirurgisk klinik med vanvittige følger. Men hver af historierne er hjerteskærende på hver sin måde, og alle demonstrerer de Ishiguros mesterlige fortællekunst.
73/100
Virkelig god bog
ifølge 7 anmeldere
De bedste priser:

7 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Nocturner" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Bettina Heltberg 27-02-2010
Ikke lagt online
83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Tonny Vorm 14-05-2010

Når musikken spiller

Ishiguros noveller kredser om modsætningen mellem idealet, repræsenteret af musikken, og den tyngende virkelighed, hvor chancer forspildes, og bitterheden og fortrydelserne langsomt hober sig op. Enkelte ”farceagtige indslag” bryder samlingens ellers gennemgående ”blå og lyriske toner”. [Kort referat]

83/100
KD
Fremragende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Nils Gunder Hansen 21-05-2010

Bittersød musik i den blå time

Ishiguro, der er en af vor tids store forfattere, har udgivet sin første novellesamling om mennesker der på forskellig vis jagter succes. Skildringerne af det moderne begær efter berømmelse er bittersød satire over menneskers dårskab. [Kort referat]

83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 05-06-2010

Med musikken som bindeled

Musik er bindeleddet imellem de fem fortællinger om mennesker i deres livs skumringstime. Vi er i grænselandet imellem ideelle forestillinger og virkelighedens kontante krav og betingelser. Ligesom Chopins nocturner er Kazuo Ishiguros melankolske stykker lokkende i deres udstilling af forfaldets dynamik. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Per Krogh Hansen 04-06-2010

Eine kleine Nachtmusik

Ishiguros første novellesamling slår den blå tone an, og novellerne behandler hver især livets skuffelser. De svinger godt, omend man må betragte dem som et mindre mellemspil i forhold til de mere stort orkestrerede romaner. [Kort referat]

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Nanna Goul 25-06-2010

Kind of Blue: Når drømme bliver til bordskånere

Ja, der er helt sikkert mere våd hund end solskin i Nocturner, der vinder meget på Kazuo Ishiguros smittende fortælleglæde og groteske udskejelser. Selv om ikke alle fortællingerne når sikkert i mål med deres illustration af drømme, der blev til praktiske bordskånere, er det glimrende og lystig læsning, der hæver sig langt over panfløjter og elevatormuzak. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
P
i Politiken
anmeldt af May Schack 12-06-2010