Morgen i Jenin af Susan Abulhawa
54/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 4 anmeldere

Morgen i Jeninaf Susan Abulhawa

Palæstina, 1948. I forbindelse med staten Israels oprettelse bliver den palæstinensiske familie Abulheja forflyttet med magt fra den landsby, hvor de har boet i generationer, til en flygtningelejr i Jenin.
Gennem familiens barnebarn, pigen Amal, som kommer til verden i en flygtningelejr, fortælles nu historien om familiens skæbne gennem flere generationer: En af hendes brødre er som spæd blevet stjålet af en israelsk officer, som giver ham til sin barnløse hustru, og han vokser op som israeler. En anden bror ofrer alt for den palæstinensiske sag og kommer en dag til stå ansigt til ansigt med sin egen bror, som nu er hans fjende. Amals egen barndom i flygtningelejren er dybt præget af den stadige usikkerhed, volden og angrebene.
Morgen i Jenin er en gribende familiesaga med den evigt aktuelle israelsk-palæstinensiske konflikt i centrum.
54/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Morgen i Jenin" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Anne Chaplin Hansen 03-12-2010

En tro palæstinenser

Susan Abulhawa skriver så følelsesfuldt om palæstinensernes lidelser fra 1948 til 2002, at man næsten får medlidenhed med de selvmordsbomberne, der ofrer sig selv og andre. I hvert fald forstår man de historiske sammenhænge bedre. Romanen følger ”smukt og varmt” en palæstinensisk familie og fokuserer næsten udelukkende på det personlige og psykologiske frem for det politiske. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
KD
Middelmådig anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Lotte Kirkeby 27-11-2010

Den parfumerede palæstinenser

En yderst interessant og vedkommende fortælling om eksistentielle problemstillinger i en tilværelse som palæstinensisk flygtning. Desværre drunkner romanens aktualitet og troværdighed i sproglig ensformighed, og man savner en mere upoleret stil til denne ofte utalte men ellers ret så relevante side af konflikten i Mellemøsten. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
P
i Politiken
anmeldt af May Schack 20-11-2010
50/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Henriette Rostrup 20-01-2011

På evig flugt

Susan Abulhawas debutroman om en palæstinensisk familie igennem tre generationer fik anmelderen til at græde og føle skam over hendes små problemer. Men når tårerne er tørret bort er historien om forfølgelse og massakrer er også skamløst sentimental og unuanceret. [Kort referat]

Ikke lagt online