Tidskortet af Félix J. Palma

Spar op til

169 kr.

53/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 5 anmeldere

Tidskortetaf Félix J. Palma

Palma har skrevet en hæsblæsende tour de force af en roman i tre dele med H.G. Wells som gennemgående figur. Handlingen foregår mestendels i London 1896.
Der er røverhistorier om opdagelsesrejser og stjålne tidshuller i Afrika; der er en fin skildring af tidsånden: Darwin og videnskabens indtog, destruktive robotter, science fiction-genrens fødsel og den fjerde dimension.
Man hører om H.G. Wells’ barndomstrængsler, og bogen har et fint kapitel, hvor Wells møder Elefantmanden, John Merrick, som var den tids kendteste kändis.
Der er dronning Victoria, plattenslagere, det fine engelske borgerskab, Jack the Ripper og paralleluniverser. Der er kærlighed og svimlende betragtninger over tid og tidsrejsers konsekvenser for fortid, nutid og fremtid.
Kort og godt: et væld af fantasifulde historier – de fleste opdigtede og nogle ganske sande.
53/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Tidskortet" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
KD
Fremragende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Nils Gunder Hansen 12-03-2010

Alle tiders svimlende tur i tidsmaskinen

Tre selvstændige fortællinger forbindes på raffineret vis i Félix J. Palmas medrivende roman om tidsrejsefeber i London sidst i 1800-tallet. Forfatteren har givet tidsrejsetemaet et klædeligt romantisk tvist, og de litterære og pseudovidenskabelige referncer rammer plet. Det er svært ikke at give sig hen til den fantastiske historie. [Kort referat]

67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Anne Lise Marstrand-Jørgensen 12-03-2010

Foruroligende tidsrejse

”Tidskortet” er til tider en lidt lang fortælling, der som mange tidligere romaner, tager udgangspunkt i ideen om at rejse gennem tiden. Romanen tager sit afsæt i victoriatiden i London, hvor hovedpersonen ser sit snit til at ændre sit liv ved at rejse i tiden. Bogen er fyldt med finurligheder, der til sammen udgør en fascinerende og læseværdig fortælling. [Kort referat]

50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Bonnevie 09-04-2010

Flødeskumsroman

Den spanske forfatter Felix Palma har skrevet en roman, der minder utroligt meget om H. G. Wells Tidsrejsen fra 1895. Palmas sprog flyder over med adjektiver, der mp have været svært at oversætte til et flydende dansk, men det er gjort godt, og man bør tage sproget for underholdende. [Kort referat]

Ikke lagt online
33/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Johnny Harboe 15-03-2010

Tør tidsrøver

Science fiction-romanen `Tidskortet´består af tre sammenhængende historier fra London sidst i det 19. århundrede med referencer til flere litterærer og historiske personager. Fortællingen mangler både originalitet og stramhed, og bogen ender som sådan med at brede sig over alt for mange sider. [Kort referat]

33/100
P
i Politiken
anmeldt af Thomas Thurah 25-03-2010