Lette rejsende af Anne-Sophie Lunding-Sørensen

Spar op til

11 kr.

60/100
Glimrende bog
ifølge 5 anmeldere

Lette rejsendeaf Anne-Sophie Lunding-Sørensen

Emma, en ca. 30-årig dansk kvinde, er bosat i Nepal, hvor hun arbejder som freelancefotograf. Hun rejser hjem til Danmark for at deltage i sin mormors begravelse, og da hun ankommer til den lille jyske provinsby, hvor morfaderen bor, og hvor hun selv delvis er vokset op, træder hun ind i sin barndom og dens traumer. Hendes historie, der oprulles igennem romanen, er fuld af omsorgssvigt og tragiske hændelser.

Emmas mor Alice, der har haft en tryg, borgerlig opvækst, rejser som 17-årig til København, hvor hun får job som fotomodel, men da hun optræder nøgen og dermed forarger hjembyens småborgerskab, bryder hendes far forbindelsen med hende. Alice får et par år senere Emma, og mor og datter flytter meget rundt, bl.a. bor de på det socialistiske landbrugskollektiv Farmen, hvor moderen er kæreste med kollektivets leder. En brand i Farmens kostald afslører, hvor hult kollektivets idealer og forskrifter om at være ”kærlighedens soldater” i virkeligheden er, og det får Alice til at forlade stedet og søge tilbage til sine forældre, som hun nu i mange år har været uden kontakt med.

Mormoderen og morfaderen – som Emma aldrig har set – bliver nu det hårdt prøvede barns faste holdepunkt. Alice, der indimellem har arbejde som kassedame hos den lokale købmand, ryger ud i et alkoholmisbrug, der ender tragisk. Ved den voksne Emmas hjemkomst – og gennem de mange samtaler, som morfaderen og Emma har i det tomme hus – falder flere ting på plads. Det ender med forsoning og for Emmas vedkommende med en form for accept af de vilkår, hun har været underlagt. Der er en grund til, at hun altid har rejst rundt i verden som freelancer, bange for bindinger og med en frysende usikkerhed på alt.


Indlæst af Anne-sophie Lunding-Sørensen selv 2015.


 

60/100
Glimrende bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Lette rejsende" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Tine Roesen 14-05-2010

Bemærkelsesværdig roman om at tilgive svigt

Det er en fin debutroman om barndommens svigt og voksenlivets tilgivelse, som Lunding-Sørensen har begået. Forfatteren demonstrerer en ”sproglig finfølelse, der er absolut fri for overflødige virkemidler.” [Kort referat]

67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Camilla Lærke Mors 17-06-2010

De knap så glade 70'ere

Emma voksede op i 70erne med en mor, der var Borderliner. Det har gjort Emma til en lukket person, der er rejst så langt væk fra Danmark som muligt, ind til hun selvfølgelig er nødt til at se fortiden i øjnene. Bogen er meget trist, men den beskriver meget rammende de ambivalente 70ere. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
P
i Politiken
anmeldt af Lise Garsdal 24-04-2010
50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Nanna Goul 16-04-2010

Dansk debut: Mor, er jeg sigøjner?

Et dødsfald i familien tvinger hovedpersonen fra sit eksil i Nepal tilbage til Danmark, hvor hun konfronteres med alt det, hun flygtede fra. Det er en hæderlig debut for forfatteren, der dog mangler at afbalancere handlingssporene bedre og udfolde sin "nøgterne poetiske sprogtone" noget mere. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
B
i Berlingske
anmeldt af Eva Pohl 25-06-2010

Mindeler om Tove Ditlevsen

Lunding-Sørensens skildringer af en kvindelig fotografs identitetssøgen rammer i barndomserindringerne barnets følelser ganske godt, men stoler tilsyneladende ikke nok på egne sproglige billeder til at føre dem helt igennem. [Kort referat]