Hippie 1 af Peter Øvig Knudsen

Spar op til

315 kr.

79/100
Virkelig god bog
ifølge 10 anmeldere

Hippie 1Hippie #1af Peter Øvig Knudsen

De ville skabe et nyt samfund
, de fejlede – og forandrede verden
På en sandet og forblæst mark i Thy forsøgte tusindvis af unge hippier i sommeren 1970 at skabe et nyt samfund med totalt demokrati og fri lyst.
Eksperimentet, der varede i 74 dage, blev kulminationen på tre års bevidsthedsudvidende oprør – indledt over hele den vestlige verden med Summer of Love med Love-Ins, beat, hash og lsd.
Mens ungdomsoprøret for Blekingegadebanden blev en voldelig kamp mod magthaverne, ville hippierne frigøre sig selv og skabe en ny og kærligere verden.
Hippierne kom for altid til at forandre vores måde at leve på. I sin danmarkskrønike udnævner Paul Hammerich Thylejren i sommeren ’70 til at være en af de tre vigtigste begivenheder i det 20. århundrede.
Dag for dag fortæller Peter Øvig Knudsen historien om oprøret og det store eksperiment i Thy. For de fleste deltagere blev de tre år og 74 dage et euforisk højdepunkt i deres liv. For andre endte det i nedtur med druk, junk, sindssyge og drab.
Dette er ikke en almindelig lydbog!
En af bogens hovedpersoner, multi-instrumentalisten Tømrer-Claus, har komponeret og indspillet seksten timers musik specielt til manuskriptet, som forfatteren selv læser op.
79/100
Virkelig god bog
ifølge 10 anmeldere
De bedste priser:

10 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 10 anmeldelser af bogen "Hippie 1" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Kurt Simonsen 27-10-2011

De bare brysters revolution

Over 500 velskrevne og fascinerende sider dokumenterer Peter Øvig Knudsen hvordan hippiebevægelsen forandrede Danmark med antiautoritær børneopdragelse, interesse for økologi og klima samt en ny og moderne seksualmoral. Forfatteren citerer flere gang Paul Hammerich for, at Thy-lejren i 1970, som er bogens opdrejningspunkt, var en af de tre vigtigste begivenheder i Danmark i det 20. århundrede. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
A
Fremragende anmeldelse i Arbejderen
anmeldt af Bjarne Nielsen 13-01-2012
Hatten af for en fantastisk præstation

Tre år og 74 dage der forandrede Danmark

Peter Øvig Knudsen påstår ikke at fortælle den endegyldige sandhed om Thylejren og hippiebevægelsen, men han giver en både underholdende og velskrevet version af begivenhedernes gang. Billedmaterialet er vidunderligt og bogens register giver en god indgang til de mange hippie-kendisser, som forfatteren kommer omkring. ’Hatten af for en fantastisk præstation.’ [Kort referat]

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Søren Kassebeer 27-10-2011

Skæve dage

Første bind af Peter Øvrig Knudsens vellykkede hippie-krønike viser, at der bag euforien over at skabe et nyt samfund lå mange svære personlige og ideologiske konflikter. Forfatteren skriver med stor respekt for kilderne og ’suveræn sans for det konkrete,’ men først når medaljens bagside bliver udfoldet i andet bind vil det vise sig, om bogen kommer helt op at ringe. [Kort referat]

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Frederik Stjernfelt 28-10-2011

Trippet, der ændrede vores liv

Peter Øvig Knudsen udfordrer de herskende fortællinger om hippie-bevægelsens betydning ved betone dens 'stærke påvirkninger af levevis, normer og omgangsformer i flere generationer'. Som strukturerende greb har han valgt en detaljeret kronologisk gennemgang af Thy-lejren baseret på et omfattende kildemateriale, hvor især de endnu levende aktørers erindringer giver anledning til nogle morsomme og frustrerende modsigelser. Bogen har en 'åben, fortællende og undersøgende' tilgang og er 'velskrevet, kølig og informationsmættet'. "Man er godt underholdt". [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Erik Skyum-Nielsen 28-10-2011

Den kun muligvis umulige drøm

Med en mærkbar respekt for mangfoldigheden og med stor underholdningsværdi lader Peter Øvig Knudsen et væld af repræsentative stemmer komme til orde her i dette velskrevne 'momumentale multimediale mammutværk' om Thylejren, dens historie og den balancegang mellem frihed og magt der udspillede sig for dens beboere og ungdomsoprørerne som hele. [Kort referat]

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henrik Jensen 27-10-2011

Da dæmningen brast

Peter Øvig Knudsen forsøger at bilde læseren ind, at hippierne drev hele frigørelses- og opløsningsbevægelsen i 1960erne, og han overdriver Thylejrens historiske betydning. Bogen er minutiøst detaljeret i sin dokumentariske tilgang, hvilket til tider er 'meget underholdende', til tider bliver lidt anstrengende. Måske har han haft svært ved at lægge sig fast på, hvilke historier der var mest væsentlige at få med? Hans interesse samler sig dog fornuftigt nok om de ledende skikkelser, som skildres med noget, der til forveksling ligner beundring. I det hele taget er bogen bag den dokumentariske overflade præget af en 'subjektiv holdning', som Øvig Knudsen desværre 'ikke forholder sig selvkritisk til'. [Kort referat]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Mette Højbjerg 27-10-2011
67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Nils Gunder Hansen 27-10-2011

Forfra på den bare mark i Thy

Den legendariske Thylejr skildres dag for dag, og derigennem fortælles hele ungdomsoprørets historie. Det er med kvindernes skildringer, der for alvor kommer bid i Peter Øvig Knudsens dokumentariske hippieberetning. Andre steder bliver stoffet mere afviklet end udfoldet. [Kort referat]

83/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Marianne Gram 12-01-2012
Som en Roskilde Festival på speed

Sommer i Thy

Hippie 1 virker som én lang opbygning til bog nr. 2 – det virker en anelse frustrerende, men som læser får man et godt greb om hvad der foregik i slutningen af 1960’erne og specielt den sommer i Thylejren, som er bogens omdrejningspunkt. Bogens svaghed er, at ’de centrale personer står lidt flade.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
100/100
LX
fra Litfix
anmeldt 12-06-2016

Boganmeldelse: Peter Øvig Knudsen – Hippie bind 1

Den næsten rigtige fortælling om eksperimentet Det Ny Samfund, Thylejren og Summer of Love i 1967 med Love-Ins, beat, hash og lsd. [Kort uddrag]