Jeg er en hær af Lars Husum

Spar op til

149 kr.

61/100
Glimrende bog
ifølge 7 anmeldere

Jeg er en hæraf Lars Husum

Jakob er en 27-årig premierløjtnant, der er glad for sit arbejde, for hæren forvirrer ham aldrig. Der giver alt mening. Det er alt det udenfor, der er forvirrende.


Jakob møder Lone på et diskotek. De bliver kærester, og Jakob lover at passe på Lone og hendes søn, Ask. Men det er svært, når arbejdet sender Jakob til Bosnien og Afghanistan, så Lone og Ask efterlades ubeskyttede i en verden, der er gået amok med krig, terror og bilister.


Jeg er en hær er en roman om de menneskelige og psykologiske aspekter ved at gå i krig og en kærlighedsroman om de helt store tab. Men det er også en historie om venskab, håb og ensomhed. Og om Liverpool Football Club, verdens bedste fodboldhold.


Lars Husum er forfatter og dramaturg

61/100
Glimrende bog
ifølge 7 anmeldere
De bedste priser:

7 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Jeg er en hær" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Jakob Levinsen 08-10-2010

Hvem skal nu beskyttes?

Når man sætter sig ned med Lars Husums roman skal man være klar til at åbne for nogle ting, som det kan være skræmmende at kigge på. Vi følger soldaten Jakob, og han er en overbevisende jegfortæller. Fortællingen er meget tæt, og man bliver holdt fast i sin læsning. [Kort referat]

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Klaus Rothstein 08-10-2010

Han er en hær

En rørende og vedkommende beretning om en hjemvend soldats oplevelse af hverdagen. Frygten for at miste, glæden ved at elske, og kampen for at forene krigens rædsler med hjemmets tryghed. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
P
i Politiken
anmeldt af Lasse Horne Kjældgaard 13-10-2010
50/100
I
Middelmådig anmeldelse i Information
anmeldt af Lilian Munk Rösing 08-10-2010

Boooooommm

Han er på en svær mission, Lars Husum, med at komme tæt på den hjemvendte soldats mentale ødelæggelse. Han kæmper for sagen, men det er ikke nok. Romanen vil for meget og bliver ved postulatet. [Kort referat]

50/100
KD
Middelmådig anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Lars Handesten 09-10-2010

Fra skyttegraven: Fare, fare krigsmand

Lars Husums bog ”Jeg er en hær” er et vigtigt indlæg i det store problemområde, som er vores deltagelse i krigen i Afghanistan. Men desværre forlader bogen virkeligheden på et tidspunkt og bliver for urealistisk, især da der sker terrorangreb på hjemmefronten. [Kort referat]

33/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jens Andersen 15-10-2010

En krig af en roman

At være udsendt som soldat påvirker utvivlsomt mennesket i sådan en grad at man er mærket for livet, og det er uden tvivl et emne der kan blive til god litteratur i de rigtige hænder. Men på grund af et par kunstige og dårligt skildret hændelser, lykkes missionen ikke her fordi ambitionerne er for store. Bogen mister hurtigt forbindelsen til virkelighedens verden og man bliver som læser aldrig rigtigt engageret i karaktererne. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Henriette Rostrup 06-01-2011

Bevægende bagholdsangreb

Nuanceret hverdagsrealisme om soldaten Jakobs langsomme sammenbrud. Denne formidable bog gør det klart hvad konsekvenserne af krig er for de mennesker, der sætter livet på spil ved frontlinjerne. [Kort referat]

Ikke lagt online