Juni af Gerbrand Bakker

Spar op til

149 kr.

76/100
Virkelig god bog
ifølge 5 anmeldere

Juniaf Gerbrand Bakker

 


En varm junidag 1969. Den hollandske dronning Juliana besøger sit folk, og alt står på den anden ende.
I en lille by står familien Kaan midt i tummelen. Deres datter får dronningen til at standse op og stryge hendes kind.
Her begynder historien, og fyrre år efter slutter den.

40 år efter er der stille på familien Kaans gård. Tre generationer lever sammen. Dyr er der ikke længere nogen af - bortset fra den gamle tyr og gårdhunden.
At den gamle bondekone Anna regelmæssigt forskanser sig på høloftet med en flaske æggelikør, har både familien og naboerne tilsyneladende affundet sig med. Hendes mand fører dagbog over hendes forsvinden, ofte udløst af mærkedage i familien. Kun det femårige barnebarn Dieke undrer sig over, hvad det er for en sorg og tavshed, der hviler så tungt over det hele - også på en dirrende varm og duftende junidag.

Lavmælt og intenst følger romanen sporene af et tavst forfald og indre sammenbrud i landsbyen, på gården og i familien. Sporene af en tragisk hændelse og mange små, der har grebet ind i familiens liv. Alt sammen begyndte den junidag i 1969, da dronningen var på besøg.

Romanen er indlæst af Morten Thunbo

”Med intens stemningsfylde kortlægger Gerbrand Bakker sorgens topografi hos en mand, der egentlig har koblet sig fra, men som kobler sig på igen.”
******
Jyllands-Posten

”Overbevisende skildring af et gennembrud for følelser, længsler og intellekt. Langt fra digebruddets pludselighed, snarere som en gletchers langsomme skred.”
Information

”Stille storhed … Det er kun ovenpå, der er stille i Bakkers fine prosa; nedenunder rumsterer lidenskaberne. Det er en stemningsfremkaldende roman, der er så stilfærdig og alligevel sigende som et hollandsk genremaleri.”
Politiken

”I hver eneste af bogens relationer gemmer sig en verden af følelser og længsler. Et brag af en roman om en stille eksistens.”
*****
Berlingske Tidende

”Hans portræt af selve maskuliniteten er sikkert og dybt gribende. Han skriver, så hverdagslivet dunker gråt, den ubestemmelige farve, der kan gemme alt. Det gør Bakker også. … Dens loyalitet over for mænd af bondens støbning gør romanen til en af de mest læseværdige i år. Både for mænd og kvinder og både i land og by.”
Thisted Dagblad
76/100
Virkelig god bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Juni" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
KD
Fremragende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Lotte Kirkeby 16-12-2011
En stille genistreg ... meget, meget læseværdig

Genistreg: En families fald

Gerbrand Bakkers skildring af et hollandsk landsbysamfund og en familie , der hænger i trevler, er ’en stille genistreg.’ Forfatteren skriver ’fortættet, sanseligt og stramt’ og det er imponerende hvordan den underspillede stil hele tiden truer med at få de undertrykte følelser til at eksplodere. En ’meget, meget læseværdig’ roman. [Kort referat]

83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Mikael Busch 24-10-2011

En national forfaldshistorie

"Særdeles overbevisende romankunst" venter læseren, når Gerbrand Bakker fortæller historien om et udkantsholland i forfald. Plottet er yderst sindrigt konstrueret, men virker meget troværdigt, og den dobbeltbundede fortælling vækker bestemt også genklang i en dansk sammenhæng. [Kort referat]

83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Iben Albinus Sabroe 18-11-2011

Studier i sorg

Gerbrand Bakkers både medrivende og opløftende drama, om familien Kaans unævnelige tragedie og de deraf følgende traumer, er ”et poetisk og fængslende studie i sorgens anatomi”, med vidt forgrenende og fængslende beskrivelser holdt i et virtuost sprog. Debutromanen, hvortil denne er efterfølger, vandt i 2010 den yderst anerkendte pris International IMPAC Dublin Literary Award. [Kort referat]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Lasse Horne Kjældgaard 23-10-2011
Ikke lagt online
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jeppe Krogsgaard Christensen 02-12-2011

Aldrig mere fejre noget

De hollandske familie, Kaan, er gået helt i opløsning. Årsagen, finder man gradvist ud af, ligger 40 år tilbage i tiden. Der er skrevet masser af romaner om familier i sorg, men Gerbrand Bakkers er absolut værd at læse for dens ’fint registrerende prosa’ og elegante skift imellem 1969 og 2009. ’Juni’ er ”en lavmælt, stærk fortælling om sorgens lammende, vidtrækkende kraft” som samtidig udfolder en tankevækkende historie om landsbydød. [Kort referat]

Ikke lagt online