Pligten til lykkeErindringer 2af Dorrit Willumsen

Dorrit og skrivemaskinen

I anden del af Dorrit Willumsens selvbiografi griber forfatteren dybt ned i ’posen med krystalklare erindringsglimt’ og fortæller om moderskabet, vejen imod at blive debuterende forfatter og ægteskabet med kollega Jess Ørnsbo. ”Pligten til lykke rummer berusende velskrevne passager” og læseren får rig lejlighed til at kigge en skabende kunstner over skulderen. [Kort referat]

Krage søger umage

Når Dorrit Willumsen udfolder sine erindringer om et umage ægteskab, et lykkeligt forfatterskab og et umætteligt hus, så er der dømt "parcelhuslykke for alle pengene", med en rammende og præcis diagnose af den pligt, den vestlige middelklasse familie har været underlagt de sidste generationer. Her er intet dog så trist, at det ikke også er en lille smule morsomt - og omvendt, og med sine gode formuleringer sikrer forfatteren, at læseren bliver hængende trods ellers tunge anekdotiske afsnit om familiens hund, rejsernes genvordigheder og pudseløjerlige episoder med sønnen Tore. [Kort referat]

Vekselsang mellem svovlsyre og kildevand

Dorrit Willumsen svæver alfelet hen over siderne, næsten som en biperson, i hendes egne erindringer. Ting sker som i en drøm, og der er ingen særlig adskillelse imellem det sure og det søde. Men det betyder ikke, at dramaet er fraværende. Ægteskabet med Jess Ørnsbo er konfliktfyldt uden at udlevere. [Kort referat]

Toppe findes ikke i leverpostejfarvet

Dorrit Willumsen har en exceptional sans for at beskrive konkrete detaljer med indlejrede små stikpiller. I dette andet bind af sine erindringer skildrer hun ægteskabet med digterkollegaen Jess Ørnsbo og den konstante kamp for at afbalancere husmoderrollen med forfatterambitionerne. Det er elegant, yndefuldt, underfundigt og skarpt fortalt. [Kort referat]

Kampen for rum til at skrive

Dorrit Willumsen formår ikke at skrive med tilpas distance i disse voksenerindringer, så der er for meget flimmer og for lidt af den røde tråd til at holde hendes fortælling sammen. Ikke desto mindre viser hun i glimt, hvor 'hun lader erindringerne strømme ustruktureret igennem sig', at hun har stor poetisk sans. [Kort referat]