Robinson gør op med det snævre evolutionsbiologiske menneskebillede, men glemmer at præcisere, hvor hun selv står
Shakespeare var ikke indskrænket
Marilyn Robinson, der ellers er kendt som romanforfatter, giver i denne lille bog sit bud på forholdet mellem videnskab og religion. Hovedemnet er menneskesindets natur, og Robinson diskuterer her vigtige tænkere som bl.a. Marx, Freud og sociobiologen E. O. Wilson. Hendes eget bidrag til debatten består af lige dele 'sund fornuft og klassisk dannelse', hvor store litterære skikkelser som Herodot, Dante og Shakespeare inddrages som modvægt til videnskabernes ifølge Robinson alt for snævre begreber om menneskesindet. Det gør hun for så vidt ganske udmærket. Desværre er hendes personlige standpunkt 'overordnet set flagrende og svært at få hold på', og oversættelsen gør ikke sagen bedre: Den er 'gennemgående stiv og kantet og adskillige steder direkte misvisende'. [Kort referat]
