Ghita af Lea Korsgaard

Spar op til

1249 kr.

69/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere

GhitaEn biografiaf Lea Korsgaard

Gennem mere end et halvt århundrede har Ghita Nørby givet liv til nogle af de mest markante figurer i danskernes fælles historiefortælling – fra benzintankens baronesse over Ingeborg i

Matador

til

Misantropen

s forføriske Célimène. Men hvad kræver det at blive landets førende skuespillerinde? Og hvad koster det?

Ghita Nørby

er – siger hun selv – et både »dybt rasende og meget elskværdigt menneske«. I denne usædvanlige biografi fortæller hun og en række af hendes venner, eksmænd, kollegaer, chefer og instruktører om hendes bemærkelsesværdige liv både på og uden for scenen. Om vejen fra konfektsøde roller i solbeskinnede folkekomedier til afgrundsdybe kvindeskikkelser i scenekunstens klassikere. Om heftige forelskelser og hårdhændede læremestre. Om gennembrud og sammenbrud. Om oprør og disciplin. Om hjemmerørt majonæse. Og om – som seksoghalvfjerdsårig – at befinde sig midt i sin anden kræftsygdom og på vej ud af sit fjerde ægteskab.

Lydbogen er indlæst af skuespiller Tammi Øst, som har medvirket i utallige teaterforestillinger, senest Misantropen på Det Kongelige Teater som hun fik en Reumertpris for i 2011. Desuden er hun kendt for sine roller i tv-serier som fx Rejseholdet og Anna Pihl.

LEA KORSGAARD

, f. 1979, er journalist og medejer af bureauet Syndikat. Korsgaard er tidligere ansat på Politiken og Berlingske Tidende som kultur- og featureskribent, medforfatter til bogen Det store bogtyveri (2005) og samme år modtager af De Berlingske Journalisters Pris.

69/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Ghita" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jakob Steen Olsen 28-10-2011

Videre, Ghita!

Det er ikke første gang Ghita Nørby åbner for sluserne og fortæller om sit liv og sin kunst, men Lea Korsgaard gør det fremragende som interviewer og forfatter ved nidkært at søge efter sandhed frem for sensation. Portrættet er ikke smigrende hele vejen igennem, men det er ”en forbilledlig biografi.” [Kort referat]

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Birte Weiss 23-12-2011
Vellykket ... en gedigen portrætbog

Die Ghita i udbrud

Lea Korsgaard har skrevet en vellykket og velresearchet biografi om dansk film og teaters store vulkan, Ghita Nørby. Bogen viser, hvordan en kombination af jernvilje og sans for gode kunsteriske makkerskaber har gjort Nørby til 'de bedste instruktørers førstevalg'. Men mens der åbenhjertigt fortælles løs om privatlivet, er døren til det kunstneriske maskinrum lukket, og man får derfor ikke at vide, hvordan det lykkes for skuespilleren at give sine roller den karakteriske trovædighed og styrke. Man savner også en samlet liste over Nørbys store roller med angivelse af årstal. Alt i alt er det imidlertid 'en gedigen portrætbog', der varmt kan anbefales. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Rikke Rottensten 05-12-2011
Fantastisk og vidunderlig læsning

En skuespiller i kamp med sig selv

Lea Korsgaards biografi om Ghita Nørby er en glimrende bog så længe den beskæftiger sig med sin passionerede og livfulde hovedperson. Men bogen inddrager også kommentarer fra mennesker i Ghita Nørbys inderkreds, og her går forfatteren desværre ofte i tomgang med ligegyldige detaljer, som ikke rummer nogen overordnet pointe. Men når Ghita Nørby er i fokus, er bogen ’fantastisk og vidunderlig læsning.’ [Kort referat]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Monna Dithmer 05-11-2011
Ikke lagt online
67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Anne Middelboe Christensen 28-10-2011

Ghita i tomatrød og hidsigpink

Det er ikke så ligetil at skrive en biografi om divaen Ghita Nørby, men Lea Korsgaard varetager opgaven med både 'vild energi og bramfrihed'. Det er der kommet en frisk, levende og nysgerrig tekst ud af, en meget feminin 'feel-good' tekst, der godt kan blive lidt langtrukken, men samtidig for en stund får læseren til at glemme alt om skuespillerens 'knusende styrke og rædsomme temperament', og i stedet nyde denne anderledes, helt uden sladderens åg, skildring af dansk teaters grand old lady sans for knaldfarver og lette tilgang til livet. [Kort referat]

50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henrik Lyding 30-10-2011

For lidt Ghita i en ny bog om Nørby

"Ghita Nørby fylder for lidt" i denne biografi, der først mod slutningen giver læseren et indblik i hovedpersonen. Bogen rummer simpelthen 'for meget beskrivende og stemningsskabende fyld', og man savner en liste, der opregner 'hendes mange teater-, film- og tv-roller'. [Kort referat]