Mia og Kristian er kærester, men ikke længere forelskede. Hun kan ikke få skrevet sit danskspeciale færdigt, og han har droppet sit arkitektstudium. De bor i en toværelses lejlighed ved siden af en gammel polsk dame, der banker på væggen, når de elsker. De ser deres venner til middage, drikker sig fulde, ser tv eller går i byen og morer sig, når de altså ikke passer deres studier og tjenerjob. Alt er tilsyneladende godt, men der er alligevel noget galt. Har den konstante selviscenesættelse sin pris?
+ Læs mere
Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Vi er da voksne mennesker" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Hvornår vågner vi?
Hvert enkelt billede på senmodernitetens desperation står, takket være Anna Friis evner udi beskæringens svære kunst, knivskarpt for læseren, i denne minimalistiske debut, der også besidder en "fintmærkende lydhørhed" overfor parforholdets dynamik. Midt i den 'hyperrealistiske genkendelighed', der ligger i den allestedsnærværende eksistentielle tomhed, spørger man sig selv, om det ikke er ved at være på tide at vågne op og erkende, at lidt måske ikke altid er 'mere end meget' både når det gælder litteraturen og det liv vi lever. [Kort referat]
Vi burde-generationen
Anna Friis skildrer et ungt par med store ambitioner, der langsomt smuldrer væk. Kan man lide Helle Helles episodiske, prunkløse stil, vil man bestemt også kunne lide Anna Friis, som ligner, men alligevel er helt sin egen. [Kort referat]
Retten til at være dåseøls-unge
Anna Friis debuterer med en interessant roman, der giver et glimrende portræt af en ungdomsgeneration uden de store forpligtelser. Desværre er hun tydeligvis selv så integreret i det miljø hun skildrer, at der mangler kritisk distance, og bogen ender med at bukke under for den trivialitet, som den skildrer uden at anvise en vej ud af. Bogen rummer dog så mange gode momenter, at man bestemt må se frem til Friis' næste udgivelse. [Kort referat]
Debutanter skriver da romaner
En triviel roman om at leve et trivielt liv midt i tyverne med parforhold, tvivl og næsten afsluttede uddannelser. Sproget er pænt og ordentligt grænsende til det stivnede, og selvom det ikke er en decideret dårlig roman, lykkes det ikke debutanten Anna Friis at give karaktererne kød på. [Kort referat]
Generation snork
Anna Friis skriver "ligegyldig parforholdsrealisme fra Århus", og læseren er simpelthen ved at kløjes i romanens endeløse række af trivialiteter, de karikerede personer og det gennemsnitlige sprog. Det er fra start til slut uklart, hvad hun vil med bogen. Heldigvis har forlaget i sin præsentation sørget for at skrue læserens forventninger helt ned ved at omtale historien som 'forstemmende'. Dét prædikat lever bogen op til! [Kort referat]
