Små hvirvler i sproget, statuer på scenen
Inger Christensens dramatiske tekst for flere samstemmende stemmer er ’først og fremmest sær.’ At læse teksten udenfor scenen er ’som at se ned i et psykedelisk fikserbillede’ men ’forvirringen er også en nydelse’ og den sardoniske humor, der titter frem her og der, hæver næsten bogen op over de andre mindre værker i forfatterskabet. ’Man kan ikke forestille sig et mere skønt og sørgeligt dansk.’ [Kort referat]
