En to tre - Justine af Iben Mondrup

Spar op til

6 kr.

59/100
Glimrende bog
ifølge 7 anmeldere

En to tre - JustineJustine-bøgerne #1af Iben Mondrup

Billedkunstneren og forfatteren Iben Mondrup har skrevet en roman om opbrud, kunst og kvinder.
 
Kunstneren Justine ser sit kolonihavehus og atelier brænde for øjnene af hende. På samme tid
bliver hun forladt af kæresten, billedhuggeren Vita, og de to oplevelser ryster hende. En to tre – Justine handler om, hvordan Justine – med vold og magt – i det konkurrencebetonede og mandsdominerede miljø omkring Kunstakademiet får bygget sig selv op igen og genfinder
et ståsted i kunsten og i livet.
Iben Mondrup, der har været en del af det kunstneriske miljø i både Danmark og Grønland igennem mange år fortæller:
”Et af bogens temaer handler om kvindens position i kunstverdenen. Da jeg gik på kunstakademiet i slutningen af 90’erne var den kønspolitiske debat på dagsordenen igen, og jeg har med romanen skabt en fiktiv fortælling, der blandt andet handler om, hvad det vil sige at være kvinde i et til tider temmelig mandsdomineret miljø”.
Læs mere på ibenmondrup.dk
59/100
Glimrende bog
ifølge 7 anmeldere
De bedste priser:

7 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "En to tre - Justine" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
WA
Enestående god anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Bukdahl 02-03-2012
heftigt glødende og pågående primalt romantalent, gedigent glimrende

Nøglen er rasende

Man regner ikke med det, men under Gyldendals noget kedelige pressetekst gemmer der sig et 'heftigt glødende og pågående primalt romantalent' med masser af karakter. Tak til Iben Mondrup for denne 'gedigent glimrende' og overrumplende originale nye roman. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henriette Bacher Lind 11-04-2012
Vidunderligt balstyrisk ... et stykke lyrisk prosa

En rygende brandtomt

Iben Mondrup har skrevet en sprød kriseroman om 'kærestesorg og kunstnerknibe', hvor vi følger den følelsesfulde videokunstner Justine, der efter en brand må se sit liv nulstillet og derefter forsøger at bygge sig selv op igen som en anden Fugl Føniks. Historien minder for så vidt om noget, vi har læst mange gange før, men romanen skiller sig ud fra mængden i kraft af sit 'vidunderligt balstyriske' sprog, der giver en lyrisk læseoplevelse ud over det sædvanlige. [Kort referat]

67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Eva Pohl 13-03-2012
Fokuserer modigt på kvindens position i kunstverdenen

Netværk og hærværk

Iben Mondrups (nøgle?)roman om en kvindelig kunstner, der finder tilbage til sig selv efter en omvej omkring katastrofer og selvdestruktion, retter et modigt lys på ’kvindens position i kunstverdenen.’ Der hersker i forfatterens optik en benhård konkurrence i galleri- og museumsverdenen og som kvinde skal man både kunne netværke og være fræk. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
P
i Politiken
anmeldt af Lise Garsdal 10-03-2012
50/100
KD
Middelmådig anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Anders Juhl Rasmussen 02-04-2012
En letløbende roman ... god og velkomponeret

Det dekadente kunstnerliv

Iben Mondrups fortælling om Justine fra det københavnske Kunstakademi, der mister alt og genopbygger til det bedre, er yderst velskrevet, men desværre også ret uinteressant i sin ensartede og fordomsbekræftende skildring af et ’utiltalende’ kunstnermiljø, ’hvor netværk betyder næsten alt’. [Kort referat]

50/100
I
Middelmådig anmeldelse i Information
anmeldt af Kamilla Löfström 01-06-2012
Sprogkunst af sin helt egen slags

Der går 'Jackass' i kunsten

Iben Mondrups roman om kærestesorg og kunst udstiller Kunstakademiet og den danske kunstscene med sine til tider rablende beskrivelser domineret af ’bål og brand, krop og kropsåbninger, tis og afføring’. Der er tale om ren sprogkunst, men derudover er fortællingen strengt taget ’noget rod, som man nok gør klogt i at tage mindre strengt’. [Kort referat]

33/100
2
i 24timer
anmeldt af Birte Strandby 26-03-2012

Roman i selvsving

Iben Mondrups punktroman om en kunstner, der har mistet såvel kæreste som alle malerier til en kommende udstilling, går ’lidt i selvsving.’ Der er for mange ferniseringer og det er vanskeligt at følge hovedpersonens mange op- og nedture når romanen ikke har en traditionel handling, men blot en ’nogenlunde kronologisk fremadskriden.’ [Kort referat]

Ikke lagt online