Sortedam af Sissel Bergfjord

Spar op til

34 kr.

73/100
Virkelig god bog
ifølge 10 anmeldere

Sortedamaf Sissel Bergfjord

Sigrid er højgravid. Hun bilder sin kæreste ind, at hun skal besøge sin veninde. I virkeligheden er hun taget hen i sin afdøde mors lejlighed, fire måneder efter begravelsen. For at rydde op. For at sige farvel. Og for at stille sin mor de spørgsmål, hun ikke har kunnet stille hende, mens hun endnu var i live. 

Sigrids mor Mona var en skønhed, der levede højt på sin charme, lige indtil hende drikkeri tog magten fra hende. Sigrid går i 3. g og ser magtesløst til, mens hendes mor ødelægger familiefesten og juleferien i Rom. Da Mona kommer på afvænning tyder alt en overgang på, at Sigrid både kan fejre, at hun er blevet student og har fået sin mor tilbage.
73/100
Virkelig god bog
ifølge 10 anmeldere
De bedste priser:

10 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 10 anmeldelser af bogen "Sortedam" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Kamilla Löfström 24-02-2012
Personerne fremstår lyslevende

Hvem ønsker sin egen mor død

Sidsel Bergfjord har skrevet 'et yderst beskedent kammerspil' om et betændt mor-datter-forhold i alkoholismens skygge. Romanen imponerer med sin evne til at få de to hovedpersoner til at 'fremstå lyslevende ved hjælp af noget så enkelt som tryksværte', og dens elegante fortællegreb anskueliggør meget fint barnets reaktioner på morens alkoholmisbrug. [Kort referat]

67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Mai Misfeldt 12-03-2012
En lille intens fortælling

Vidnesbyrd fra en hård barndom

’En lille intens fortælling’ om det loyale barn, der bider smerten, ydmygelsen og afmagten i sig selvom mor vælger alkohol og desperation. Sissel Bergfjord er selv vokset op med en alkoholisk mor, men det er unødvendig viden i forhold til den rolige, detaljerede roman, der fortæller alment om en hård barndom. [Kort referat]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Bjørn Bredal 26-02-2012
En meget feminin og kropsnær roman
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Bukdahl 24-02-2012
En god roman

Cool bitterhed

Hvis man forventer store illusioner og forsonende fugleperspektiv i Sissel Bergfjords beskrivelse af Sigrids forhold til hendes dybt alkoholiske mor og dennes intenst ubehagelige eskapader, så får man det ikke. I stedet får man et blik der i 'nøgtern nedstirrende øjenhøjde' stiller skarpt på moderen og hendes forfald, og anderledes bør det ikke være, for det er der kommet en god roman ud af. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Katrine Sommer Boysen 24-02-2012
En fin og trist skildring af livet, der kommer og mistes

Sortedam med smerte og sorg

Sissel Bergfjord har skrevet 'en fin og trist skildring af livet, der kommer og mistes'. Historien handler om den gravide Sigrid, der må tage et opgør med fortiden, da hendes alkoholiske mor dør, og boet skal gøres op. Bergfjord trækker på egne erfaringer i sin rørende og grumme historie, men den selvbiografiske vinkel betyder, at det bliver lidt for 'intimt og selvterapeutisk'. Alt i alt er 'Sortedam' dog en vedkommende, 'elegant og stærkt' skrevet historie, som 'på det varmeste' kan anbefales. [Kort referat]

67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Carsten Norton 04-03-2012
Stærk og stærkt vedkommende

Værd at læse

Det er en ’stærk og stærkt vedkommende’ fortælling om en barndom i alkoholismens skygge, som Sissel Bjergfjord har skrevet på baggrund af egne smertelige erfaringer. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Merete Reinholdt 25-02-2012
Stille og smukt ... fortjener at blive læst

Fortabt, forladt og forløst

Sigrid er vokset op med en alkoholisk mor, hvis gradvise forfald har efterladt en smerte, som stadig piner hende som voksen. Nu er moren død og i takt med at Sigrid tømmer hendes lejlighed, konfronteres hun med smertefulde barndomserindringer. Sissel Bergfjords lille fine roman er ’skrevet så stille og smukt’ at alt det hårde står endnu stærkere. Den ’fortjener at blive læst.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
F
i Fyns Amts Avis
anmeldt af Preben Rasmussen 10-03-2012
En vellykket bog, som hverken moraliserer eller løfter pædagogiske pegefingre

Hvemka’? Vodka!

Den virkelige styrke i Sissel Bergfjords roman om en kvinde, der mentalt og konkret forsøger at rydde op i sin afdøde alkoholiserede mors dødsbo er, at forfatteren ikke leverer letkøbte undskyldninger og forklaringer. En vellykket bog om menneskeligt forfald, ansvar og valg uden moraliserende og pædagogiske pegefingre. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Katrine Nadia Jørgensen 12-04-2012
Et unikt indblik i landets mest udbredte folkesygdom

En mors misbrug

Sissel Bergfjords levende og meget detaljerede beskrivelse af en piges opvækst i alkoholismens skygge giver et unikt indblik i ’landets mest udbredte folkesygdom.’ Ligesom sin hovedperson er forfatteren vokset op med en alkoholisk mor. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
SM
Fremragende anmeldelse fra Den smalle bog
anmeldt af Egil Hvid-Olsen 25-08-2021
Hvor er det en god roman!