Dø, løgn, døaf Mette Moestrup

Mand for en menses

Mette Moestrups nye digtsamling 'hvirvler suverænt derudaf' med en blanding af 'kønskritik, kærlighed, sprogleg, koncept og rytmesans på vilde, forvirrende måder'. Samlingen rummer nogle af Moestrups hidtil bedste tekster, og det meste af bogen er udsøgt fornøjelse at læse. [Kort referat]

Medusa var beautiful

Mette Moestrup har begået en 'manisk og udspekuleret' samling af 'aggressivt ambitiøse og rigt opkørte digte', der opfører sig ligeså skrækindjagende som Medusas dødbringende hårlokker. Der i dén grad lagt op til en frydefuld læseoplevelse! [Kort referat]

Oplagt til drama på scenen

Mette Moestrup blander elementer af klassisk centrallyrik (hvor jeg'et er i centrum) og interaktionslyrikken (hvor forskellige stemmer kommer til orde) i en tredje digtform, som måske kunne kaldes performativ: Digtene er således skrevet på en måde, så de næsten skal høres live, og 'såvel visuelle effekter som lydlige spiller en afgørende rolle'. Digtene behandler mange forskellige temaer og problematikker, herunder køn og feminisme, og deres 'spraglede kulturkritik kan vi ikke få nok af'. [Kort referat]

Ironi og smertefuld sansning

Mette Mostrups store digtsamling - 176 sider – er fascinerende, men kunne tillige have været fantastisk, hvis de mest flagrende og frit associerende digte var blevet pillet ud. Digtenes vilde uforudsigelighed er nemlig samlingens svaghed og de bedste tekster er dem, der bliver holdt under kontrol af en slags 'tematisk styring' – som fx det '10 sider lange chokagtige og hudløse digt' om forfatterens oplevelse af en anden kvindes selvmord ved et spring fra 4. sal. [Kort referat]