Live af Klaus Høeck

Spar op til

1470 kr.

88/100
Fremragende bog
ifølge 6 anmeldere

Liveaf Klaus Høeck

Grundstammen i samlingen er enkel nok: Det er simpelthen de 100 oftest benyttede ord i Klaus Høecks samlede produktion, der er omdrejningspunktet i bogen. Det er de 100 centrale ord, han digter over; og han rejser land og rige rundt med dem, deraf titlen: Live.
Han er på Fyn og i Jylland, han er i Vendsyssel og på Mors, han er på Møn og Langeland, han rejser landet rundt med sine ord og digter lokaliteterne ind i dem, eller omvendt: lokaliteterne ind i ordene, ind i digtene.
88/100
Fremragende bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Live" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
P
i Politiken
anmeldt af Mikkel Bruun Zangenberg 25-04-2012
En forrygende omgang vintagepoesi
100/100
KD
Enestående god anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Peter Stein Larsen 25-04-2012
Et højdepunkt i disse års danske poesi

Syndefaldet og en nyvasket Fiat Punto

Et af de mange charmerende træk ved Klaus Høecks ’gigantiske og labyrintiske’ værk er humoren og forfatterens evne til at digte med hverdagssprog. Udover det matematiske system, der som altid dirigerer digteren, er denne bog bygget op omkring danske stednavne som ’Borris, Nørre Lyndelse, Bagenkop, Gammel Estrup og Harboøre,’ som i bogens 900 digte får hver deres plads i litteraturhistorien. Klaus Høeck har med ’live’ skrevet ’et højdepunkt i disse års danske poesi.’ [Kort referat]

83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Erik Skyum-Nielsen 28-04-2012
Skønhed og skarphed går hånd i hånd

Til lands, til vands og i ånden

Klaus Høeck velgørende nye bog handler om livet og Danmark, og den er præget af en befriende enkelthed, 'situationsbundet direkthed', nærvær og tydelighed. Mange af hans tidligere manerer er væk, og tilbage står en strengt systematisk opbygget poetisk rejse gennem tilværelsen i Danmark, der fortjener at blive læst vidt og bredt. [Kort referat]

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jørgen Johansen 26-04-2012
I sværvægtsklassen

En fucking poet

Gud og Satan, himmel og helvede og de største spørgsmål i livet rumsterer side om side med sild og ost og termokandekaffe i Klaus Høecks suveræne virkeligheds- og danske landskabspoesi. Der er ingen grund til at dvæle ved de matematiske og grammatiske systemer, som forfatteren finder kreativ energi i, for digtene i sig selv er ’i sværvægtsklassen.’ [Kort referat]

83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Johs. H. Christensen 25-04-2012
Et værk så uudtømmeligt, at man kan bo i det gennem lange tider

Over sø og land

Klaus Høeck kører land og rige rundt i en Fiat Punto og nedskriver undervejs sine betragtninger og iagttagelser. Dermed får hans digtsamling karakter af en slags 'topografisk atlas' over Danmark, hvor digtenes anskueliggørende håndgribelighed perfekt matcher deres 'filosofiske karakter'. Det er 'et værk så uudtømmeligt, at man kan bo i det gennem lange tider'. [Kort referat]

83/100
F
i Fyns Amts Avis
anmeldt af Ole Møller 01-05-2012
Det er stor digtning

En digter på rejse

Klaus Høeck løfter sin læser med stor digtning i denne mastodont-samling på ikke mindre en 560 sider. Bogens kerne er en ’omfattende danmarksrejse’ til hundredvis af steder rundt om i landet, men først og fremmest er det forfatterens vitale sprog, der sætter kursen med stemninger og overvejelser over digtningen og evigheden. [Kort referat]

Ikke lagt online