Guds ord af Kari Hotakainen

Spar op til

139 kr.

71/100
Virkelig god bog
ifølge 7 anmeldere

Guds ordaf Kari Hotakainen

Investeringsanalytiker og administrerende direktør Jukka Hopeaniemi skal hurtigst muligt til Helsinki for at være med i en direkte udsendelse i morgen-tv. Men han er strandet i Lapland på grund af askeskyen fra Island og får derfor overtalt sin fars tidligere chauffør, Armas Kallio, til at køre ham den lange vej ned gennem landet i koncernens Jaguar til det syv minutter lange interview. Hvorfor indvilger den nu pensionerede chauffør i at foretage den ekstra tur? Og hvorfor siger Jukka, der ellers konsekvent har nægtet at udtale sig på tv, ja til at deltage i en pinefuld liveudsendelse, når koncernen står midt i en vigtig organisationsændring?
Rejsen ind i kernen af det økonomiske system og nogle få minutters mediebevågenhed udspilles i en dunkende præsens, kapitalismens kerne, dens realiteter og illusioner, fortætter sig og lader safterne flyde i løbet af et enkelt døgn. Undervejs i bilen diskuteres der, så hersker stilheden, og der høres musik, Bob Dylan og Lucinda Williams, og skrattende kassettebånd, som ”Den gamle”, Jukkas far, den nu afdøde fabriksejer har efterladt til sin søn.
Hvordan vil turen forløbe? Hvad sker der, når de når frem? Og hvad fanden er det, ”Den Gamle” har indtalt på de kassettebånd? Han har aldrig sagt noget vigtigt til sin søn i levende live.
Guds ord, der udspiller sig i løbet af et døgn, er en road movie, der fører os ind i det økonomiske systems kerne – med humor, alvor og stor skønhed.
71/100
Virkelig god bog
ifølge 7 anmeldere
De bedste priser:

7 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Guds ord" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Torben Brostrøm 04-10-2013
Et meget oplysende tidsbillede, en ildfuld, kritisk og satirisk afmaling af tidsånd og livsstil

Guds ord og pengenes verden

En kendt finsk forretningsmand strander på grund af vulkanaske og flyveforbud i Lapland og må tage turen tilbage til Helsinki i en jaguar med chauffør. Her venter et konfrontatorisk interview med en tv-værtinde. Romanens ydre handling er køreturen gennem 'det flade, ensformige Finland.' Det står efterhånden klart, at der venter et sammenbrud forude, men romanen er også 'et meget oplysende tidsbillede, en ildfuld, kritisk og satirisk afmaling af tidsånd og livsstil, koncentreret i jaguarens velpolstrede lilleverden.' Kompositorisk er bogen umådelig elegant sammensat af forskellige stemmer over 'en vid skala af fantasifuldt sprog gennem temaer og motiver, der etablerer forbindelser og sammenhænge af real og symbolsk karakter omkring denne kolde, grådige investeringsanalytiker.' [Kort referat]

83/100
KD
Fremragende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Birgitte Stoklund Larsen 08-10-2013
Klogt og spiddende, morsomt, smukt og poetisk

Gud taler finsk

Satirisk-humoristisk roman om en mand, som er i krise, og hvis verden er fyldt med store sprækker. Det er ikke en helt almindelig historie, og den er så grotesk-morsom, at 'man har lyst til at læse op i sofaen, hvis det ikke var, fordi det ville spolere læsningen for en anden.' Det er smukt, poetisk, morsom, klogt og spiddende. [Kort referat]

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Arne Hardis 11-10-2013
Fremragende roman

Blues for Nokia

Kari Hotakainen har skrevet en fremragende roman, som dissekerer essensen af kapitalismen henholdsvis før og efter Sovjetunionens sammenbrud, og forskellen gennemsyrer romanen ud i alle afkroge. En komplekst komponeret roman. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Peter Adolphsen 08-10-2013
Velturneret, fængende og ikke mindst lærerig

Rådne appelsiner i en finsk Jaguar

Hvis man ikke kender meget til en eller flere af følgende emner – 'de højere finansielle sfærer, finners eller fjernsynsjournalisters uudgrundelige psykologi' – så er Kari Hotakainens velturnerede og fængende roman det helt rigtige sted at begynde. Handlingen er så simpel som to mænd i en bil på vej fra det nordlige til det sydlige Finland, men der sker ikke så lidt på de indre linjer undervejs. [Kort referat]

67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Per Krogh Hansen 05-10-2013
Sjov på den gode, tankevækkende måde

En finne på afveje

'En munter og skarp roman' om en koncerndirektør og fuldblodskapitalist, der under en lang køretur fra Lapland til Helsinki får sat ord på 'kapitalismens mekanismer' og 'de kræfter, der driver vores verden.' Det er 'klartskuende kulturanalyse formuleret gennem portrætterne af et par markante karakter. Sjovt på den gode, tankevækkende måde.' [Kort referat]

67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Jacob Ørsted 06-10-2013
Tankevækkende og tragikomisk

Værd at læse

Finske Kari Hotakainen spider med sort humor finanskrisens bagmænd i denne stilsikre og tankevækkende roman om forretningsmanden Jukka og hans privatchauffør, der bruger et døgn på at køre fra det nordlige Finland til hovedstaden. Deres samtaler giver et tragikomisk 'indblik i de riges bekymringer i det moderne Finland.' [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
P
i Politiken
anmeldt af Søren Vinterberg 26-10-2013
Tør humor og bidsk præcision