Længere vækaf Jonathan Franzen

Ord og fjer

Mesterforfatteren Jonathan Franzen skriver intelligent, medrivende og tankevækkende om litteratur og forfattere i denne ualmindeligt læseværdige essaysamling. Bogens længste tekst, om forfatterens ophold på den sydamerikanske ø, Isla Más Afuera, handler blandt andet om fugle, og selvom man er fuldkommen uinteresseret i ornitologi, så evner Franzen at få læseren til at dirre af harme over 'meningsløse mord på vores fjerede venner.' Det er stor skrivekunst. [Kort referat]

Fugleprædikeren

Jonathan Franzen skriver inspirerende om Middelhavet, moderne teknologi, litterære klassikere, frihedslængsel og – ikke mindst – fuglearter i denne opsamling af essays fra det sidste ti år. Bogens i særklasse bedste tekst handler om en rejse til 'øen Masafuera 800 kilometer ud for Chile', hvor han kigger på fugle og mindes sit livslange venskab med forfatterkollegaen David Foster Wallace, der valgte at tage sit eget liv. I dette essay går Franzens evner til at skrive smukt, komplekst, personligt og inspirerende op i en højere enhed. [Kort referat]

Manden, der snerrer af vores kultur

Jonathan Franzen kan man ikke få nok af, og holder man af hans forfatterskab, skal man ikke snyde sig selv for denne bog, som samler tidligere publicerede essays, anmeldelser og foredrag. De tilbyder en række indsigtsfulde betragtninger, dog få steder skæmmet af nogle barnagtige argumenter. Et spørgsmål, forfatteren så ofte har givet udtryk for i sine interview, er: 'hvordan finder intelligente mennesker plads i et samfund, der opfordrer til selviscenesættelse og sjældent giver plads til fordybelse?' Bogen kan med fordel læses som en fortsættelse af de spekulationer. [Kort referat]

Frygt for mennesker

Genreprædikatet 'essays' kan en hvilken som helst sagprosatekst ikke leve op til, og anmelderen af Jonathan Franzens bog kunne godt ønske, at han havde sorteret sit stof til to bøger: en non fiction-samling og en antologi af litterære artikler, analyser, anmeldelser, introduktioner, taler og forelæsninger. I stedet er resultatet blevet en disharmonisk kompilation af tekster med lidt af hvert. Men med tre af bogens tekster viser forfatteren sig som en suveræn essayist, og han forener sin 'kompromisløse nysgerrighed for stoffet med sin nærmest angstfyldte kærlighed til fugle'. Disse tekster er en slags analyse af ensomhedens problem i den moderne verden, og de fungerer utvivlsomt så godt, fordi Jonathan Franzen ikke bare skriver med 'hele sin store hjerne, men også med hele sit skælvende hjerte'. De to øvrige hovedstykker er rejsereportager fra henholdsvis Kina og Cypern. [Kort referat]

Fem fugle frem for Facebook

Som ung kvinder finder anmelderen dele af Jonathan Franzens essayssamling ufrivilligt morsomme. Når forfatteren beskriver blandt andet Facebook og ebøger som sysler for mennesker uden kerne og integritet mærker man generationskløften som en uoverstigelig afgrund. Men momenterne af utilsigtet komik 'overskygger langtfra de forfriskende nye vinkler på vores verden.' [Kort referat]