Op mod strømmenmed højskolen i ryggenaf Bertel Haarder

Haarders forunderlige verden

Bertel Haarders selvbiografi er en god kur mod politikerlede og den træthed, der uvægerligt ledsager nyheden om endnu et politikerportræt i bogform: Ikke alene er Haarder særdeles velskrivende og vidende, han er også god til at sortere i sit stof, så læseren kun præsenteres for noget, hvis det er historisk interessant eller relevant for nutiden. Således er skildringen af barndommen på Rønshoved Højskole fx flettet ind i en større fortælling om den danske højskolebevægelse. Eneste anke mod bogen er, at den siger for lidt om Anders Fogh Rasmussens tid som leder af partiet Venstre og hans forvaltning af magten. [Kort referat]

To mænd, ånden og magten

Man kommer virkelig tæt på det sønderjyske højskoleliv i 1950'erne, som Bertel Haarder er rundet af. Beskrivelserne er levende og personlige, og dette første bind i hans erindringer lægger nye, 'interessante facetter til billedet af' en politiker, der – i hvert fald i eget selvbillede – 'i alle faser af sit liv har turdet gå op mod de herskende sandheder.' Bogen slutter netop som hovedpersonen er begyndt at 'snuse til den begyndende ministertilværelse' så hvis man vil læse om politikeren Bertel Haarder, så er denne bog kun en slags opvarmning til næste bind. [Kort referat]

Af en liberal anarkists erindringer

'Bertel Haarder er en glimrende erindringsskribent,' men stadig så tæt knyttet til dansk politik at den politiske missionær lurer i teksten. I denne bog får læseren begge dele selvom det sidste burde være udsat og der gerne måtte have været mere af det første. Barndomserindringerne er 'ganske enkelt dejlige, de er personlige og tegner tiden, livet på landet i en ikke så fjern, men meget anderledes tid.' Dernæst følger vi den kommende politiker i 1960'erne og 70'erne på Aarhus Universitet og som lærer på Askov Højskole. Bogens sidste tredjedel udarter sig til et manifest, som bliver 'trættende i længden.' [Kort referat]

Et langt politisk liv

Bertel Haarders erindringer er 'underholdende, informative og letlæste' og han går ikke af vejen for at nævne navne og uddele hug til politiske og ideologiske modstandere. En stor del af bogen handler om den unge Haarders opvækst og arbejdsliv på højskoler, hvor der i 1970'erne blev udkæmpet drabelige klassekampe. En anelse træls er det, at Bertel Haarder præsenterer sig selv som en politiker, der konstant har været i opposition. Glemt er vist alle de gange, hvor han i folketingssalen medløberagtigt har stemt for partiets linje og imod sin egen overbevisning. [Kort referat]