Mellem venner af Amos Oz

Spar op til

104 kr.

87/100
Fremragende bog
ifølge 7 anmeldere

Mellem venneraf Amos Oz

Vi er sidst i 1950’erne. I den israelske kibbutz Yekhat forsøger mennesker med vidt forskellige skæbner og forudsætninger at leve sammen. Blandt dem er gartneren Provizor, der omhyggeligt følger med i alverdens ulykker og katastrofer, og mens kibbutzen bliver frodig hans kyndige hænder, rammer en enkelt berøring ham selv som et lyn. Der er ulykkelige Osnat, som skriver omsorgsfulde breve til Ariella, der har snuppet hendes mand. Og smeden Roni, som en aften sætter hælene i og tager sin lille søn hjem fra børnehuset.
Det er historier om kærlighed, drømme, misundelse og længsel – og om ensomhed, på et sted, hvor fælleskabet er dagsordnen, og ingen burde føle sig ensom.
87/100
Fremragende bog
ifølge 7 anmeldere
De bedste priser:

7 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Mellem venner" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
P
i Politiken
anmeldt af Bjørn Bredal 12-02-2014
Rystende og rørende
83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Thomas Thurah 14-02-2014
Morsom, rørende, underholdende

Kibbutzens fløjlsbløde stålnæve

Det er både dyster og rørende læsning, Amos Oz' otte sammenhængende noveller om kibbutzen Yekhat engang i 1950'erne. Idealismen er skyhøj her i årene efter staten Israels grundlæggelse. Talmud er udskiftet med Karl Marx' Kapitalen, men blot fordi den ene slags doktrinære tænkning er blevet erstattet med en anden, har den personlige frihed ikke fået det bedre. Der er dog også masser af varme og barmhjertighed i Oz' indlevelse i kibbutzens idealister. [Kort referat]

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Eva Pohl 15-02-2014
Amos Oz er formidabel

Empatiens rytme

Israelske Amos Oz har selv boet i kibbutz i en årrække og det mærker man tydeligt på de indfølende beskrivelser i denne roman om den fiktive Yekhat-kibbutz i 1950'erne. 'Forestillingen om fællesskabet i kibbutzen er sympatisk, men klaustrofobi, frustration og misundelse sniger sig efterhånden ind' og på den måde får forfatteren sagt noget 'fint og alment om grundlæggende menneskelige følelser og behov.' [Kort referat]

83/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Peter Hagmund-Hansen 21-02-2014
Oz skriver med hjertegribende indføling og skarp præcision

Troldmanden Oz

Den israelske forfatter Amos Oz øser på strålende vis af sin erindring i de otte noveller, der sammen udgør 'Mellem venner'. Bogen omhandler skæbnerne i de socialistiske kibbutzfællelsskaber i 1950’ernes Israel og skildrer hvorfor kibbutzer som regel i dag er erstattet af almindelige boligkvarteter. For vennerne i titlen er nemlig ikke så gode venner som man skulle tro. Forfatteren gør brug af få og effektive virkemidler, men vækker ægte mennesker til live og demonstrerer 'at han hører hjemme i den eksklusive kø af forfattere, der bør få Nobelprisen i litteratur. Hellere nu end siden.' [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Henrik Dahl 21-02-2014
En mester i at skildre længsel og ensomhed og sammenfiltrede følelser

I en kibbutz i halvtredserne

Forfatteren er en sand mester i at skildre længsel, ensomhed og sammenfiltrede følelser. Novellesamlingen, som består af otte noveller, hvor scenen for dem alle er Kibbutz Yekhat tæt på Tel Aviv, er vidunderlig. Forfatteren hæver ikke stemmen, men får alligevel sagt, hvad han mener, så ingen er i tvivl, og kan man sagtens undvære sexvold og diabolsk ondskab i det, man læser, kan det kun anbefales hurtigst muligt at komme i gang med denne novellesamling. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Jens Henneberg 12-02-2014
Mesternoveller

Kollektivt snæversyn

I disse 'mesternoveller' om livet i en Kibbutz er Amos Oz' lyriske sprog upåklageligt oversat og hans mesterlige prosa kommer til fuld udfoldelse. Tilsammen danner de enkelte fortællinger en roman om hvordan man lever, når man er underlagt kollektivets strenge love, hvor helheden tæller mere end individet. [Kort referat]

Ikke lagt online
100/100
BR
fra Bogrummet.dk
anmeldt 18-05-2016