Pigen i cementblanderenMikromanaf Svend Åge Madsen

Madsen som fremtidsvidunder

Alt er muligt, og samtidig kan meget lidt lade sig gøre i den bedste af disse otte overvældende Svend Åge Madsen-fortællinger, nemlig den 'svimlende gode' Anica & Sophus om en kvinde fra 2011 og en mand fra 1921, der kommunikerer igennem et tidsforvrængende ormehul. 'Det er en løfterig og legende fortælling om umulig kærlighed' fuld af kostelige sproglige forviklinger – en både intim og stor historie 'fortalt med et kolossalt overskud,' som føjer sig til bogens øvrige fortællinger i et uovertruffent fletværk af tankeeksperimenter, som anmelderen grinende halsede igennem. [Kort referat]

Hjernens rævegrav

'Svend Åge Madsen fejrer sit 50 års forfatterjubilæum med en mild magtdemonstration af forrygende finurlighed.' Anmelderen havde set frem til en roman, men lader sig begejstret nøjes med denne 'let camouflerede novellesamling' fuld af 'original påhitsomhed' og mere 'fortællekraft end i de fleste danske normalforfatterskaber.' [Kort referat]

Manden med mikseren

Man både tænker og griner når Svend Åge Madsen blander genrerne i sin litterære cementblander. Denne 'mikroman' svinger frem og tilbage mellem 'krimi (eller parodi på en krimi), brevroman, collage af dokumenter samt meget mere end det,' og med 'masser af snurrige påfund og sjove, velanbragte, overraskende ordspil samt gensyn med gamle venner fra tidligere bøger.' [Kort referat]

Henrivende langt ud

Svend Åge Madsen kalder beskedent sin nyeste bog for en 'mikroman', men anmelderen opgraderer til 'makro-roman', for bogens otte noveller om kvantekopier, litterære tidsrejser, forbyttede kroppe og højteknologisk såvel som guddommelig indgriben 'er flettet sammen i en sådan grad, at man efter endt læsning sidder fuldstændig rundtosset tilbage.' Det er 'henrivende langt ude og skrækindjagende gennemtænkt.' [Kort referat]

Svimlende ormehuller

I Svend Åge Madsens jubilæumsudgivelse 'Pigen i cementblanderen' er alt, som det plejer at være, hvilket vil sige, at intet er, som det ser ud til! Mikromanen består at otte fortællinger, som 'på forunderlig vis er indlejret i hinanden, forudsætter hinanden, underminerer hinanden og (om)skaber hinanden'. Man skal som læser holde tungen lige i munden, når man tager en tur igennem 'Madsens svimlende ormehuller', og hver gang man tror, man har luret ham og fortællingen, bliver tæppet blot endnu en gang frydefuldt trukket væk under en. Bogen er fuld af fortælleglæde og har både humor og alvor, videnskab og filosofi, tragik, samfundskritik og kærlighed. Som ny læser er 'Pigen i cementblanderen' et godt sted at starte - med fare for, man bliver afhængig. [Kort referat]

Game, set og Madsen

Det er forbløffende så folkekær Svend Åge Madsen er blevet i betragtning af, at ingen af hans romaner eller novellesamlinger er lige ud ad landevejen. End ikke genren er til at putte i bås; denne 50 års-jubilæumsudgave er eksempelvis hverken en roman eller en novellesamling, men noget trekvart i mellem, nemlig en 'mikroman.' Og de otte fortællinger, hvoraf flere til at begynde med ligner krimier, er altid noget helt andet end man tror. Der er faktisk en 'vis forudsigelighed over historiernes konsekvente uforudsigelighed,' og 'det helt store sug udebliver.' Meget mindre kan dog sagtens gøre det når ophavsmanden hedder Svend Åge Madsen og er 'en af moderne litteraturs mest originale forfattere.' [Kort referat]

Fantasiens ormehuller

Det er 'sjovt og tankevækkende' når Svend Åge Madsen driver diverse fantasifulde problemstillinger ud i deres alleryderste konsekvenser, som for eksempel: 'Hvem er ansvarlig for hvis handlinger, hvis vi bare er kopier? Hvem kan vi stille til ansvar for mord, som er begået med den venstrehånd, som man ikke har bevidst magt over?' Det er 'grotesk humor' serveret i 'en tør sproglig stil' af en forfatter, som ikke kan kopieres af andre end sig selv. [Kort referat]

Nyt fra forfatterjubilar

Svend Åge Madsens 50 års-jubilæum fejres med en såkaldt mikroroman – som i virkeligheden er en samling noveller. Den første historie med samme titel som bogen har et hæsblæsende tempo med livlige beskrivelser, og man bliver som læser fanget og lever sig fuldstændig ind i historien. Men så revner spændingsballonen pludselig. De efterfølgende historier virker fortænkte, og man skal have den særlige 'Svend Åge Madsen-entusiasme og tålmodighed' for at læse dem. Hvis man går efter det, som bogens titel signalerer, vil man blive lidt skuffet, og krimielskere vil muligvis være skuffede efter at have læst den første historie. [Kort referat]

Underfundig undersøgelse

Svend Åge Madsen debuterede for 50 år siden, og får i den anledning udgivet denne mikroman. Ordet lader sig, som mange af forfatterens, ikke umiddelbart slå op, men anmelderen forsøger sig med en fortolkning: 'Er der tale om en lille roman? En pendant til den makrotekst, som er et eksempel på hans fortællerholdning? Eller er der tale om en mikro-man - altså en, der er vild med de små ting?' Bogens otte fortællinger forholder sig alle til den lille søvnige by, Gørsted, der i en af historierne vækkes til live af en ung journalistelev. De fleste af novellerne handler om forbrydelser – i fortid eller nutid – og alle er fortalt 'med ironisk distance og en excentrisk galgenhumor.' [Kort referat]