Sommerbarn af Kirsten Myers

Spar op til

78 kr.

74/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere

Sommerbarnaf Kirsten Myers

Anne er otte år, begavet, gammelklog og ensom. Hun vokser op på en proprietærgård i Østjylland i slutningen af 1960'erne. Faderen drikker, moderen er kold og afvisende, broren er voldelig, farfaren er ligeglad. Facaden er pæn, men bag den er alt forfærdeligt for den lille pige.

74/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Sommerbarn" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Katrine Sommer Boysen 20-04-2013
Kirsten Myers skriver formidabelt

Et mørkt sommerbarn

Man bliver suget ind i Kirsten Myers formidabelt velskrevne, men også ubarmhjertige og dybt forstemmende beretning om den lille pige Anne, der mishandles på det grusomste af sin familie. Storebroren voldtager hende og forældrene lader deres uforløste vrede gå ud over hende, og det hele skildres fra barnets perspektiv 'med lydefri troværdighed.' Bogen 'rammer lige i hjertekulen og blive siddende der længe.' [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Nanna Goul 05-04-2013
Lavmælt horror

Med på et afbud

Debutroman fra Kirsten Meyers om et svigtet og misbrugt barn. Det er en stærk roman, og Meyers virkningsfulde måde at fortælle på samt hendes sans for barnlig logik gør den næsten ubærlig at læse. Det er nådesløst realistisk, og lige så idyllisk som forsidebilledet ser ud, lige så ond er fortællingen. Det kan måske diskuteres, om det er nødvendigt med så mange gentagelser og så megen udpensling af misbruget, men det illustrerer på den anden side, at et sådan misbrug netop er en 'stillestående gentagelse' uden retning. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
P
i Politiken
anmeldt af Lilian Munk Rösing 27-04-2013
Ufattelig stærk og sikkert skrevet roman
83/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Sarah Louise Pedersen 19-04-2013
En helt igennem sørgelig historie

Med volden som hverdag

Kirsten Meyers 'Sommerbarn' er en ekstremt fysisk ubehagelig bog. Hovedpersonen Anne bor sammen med sin dysfunktionelle familie, hvor forældrene drikker og afviser deres børn følelsesmæssigt, og Anne bliver udsat for alvorlig vold af sin storebror Troels. Som læser vænner man sig til konstant at være på vagt. Det er en helt igennem sørgelig historie. Familien bor på landet i 1960'erne, og Meyers tegner et meget detaljeret tidsbillede, som står i hjerteskærende, men effektiv kontrast til volden. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Eva Pohl 19-04-2013
Sikker og rystende debutroman

Spis eller bliv spist

Styrken i Kirsten Myers 'rystende debutroman' er forfatterens sikre skildring af 'magt og afmagt i familien' og af hovedpersonen, Annas, smuldrende selvværd. Stemningen er knugende og volden – både den verbale og den fysiske – ligger lige under overfladen, og 'fokuseringen på omsorgssvigt, giftig stemning og søskendevold er overbevisende.' [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
KD
Middelmådig anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Mai Misfeldt 29-04-2013
Ikke en god roman. Men et ubehageligt vidnesbyrd om overgreb

Man gjorde et lille barn forfærdeligt fortræd

Der er kun en spinkel handling i Kirsten Myers’ debutroman om en pige, der er tæt på at drukne i vold og psykisk mishandling i en alkoholiseret familie. Bogen er 'én lang gennemspilning' af et nælsten kvalmende forløb, som anmelderen har svært ved ikke at betragte som delvist selvoplevet af forfatteren. Bagefter er man ikke klogere på hovedpersonen, Anne, men man håber naturligvis, at hun 'trods alt fik reddet sig igennem til en bedre tilværelse.' [Kort referat]