Neonen knitrer
Simon Tolsgaards debut er fyldt med øretæveindbydende gode one-liners som eksempelvis 'jeg gør et glimrende arbejde med at lade som om' og 'mit forbrug er en form for akrobatik'- den slags linjer, der sidder lige i skabet og som selv ved det. Specielt første del af bogen er 'forbandet underholdende.' Det bliver noget kedeligere og mere uklart i den 'anden halvdel af bogen, hvor digteren forsøger at fokusere på et parforhold.' Det klæder ham ikke halvt så meget som den rolle, han spiller suverænt i begyndelsen af bogen, 'nemlig blasert, kokainsniffende scorekarl med håbløs, ægte kærlighed på sidelinjen.' [Kort referat]