De intellektuelles forræderi, et vågent mareridt
I denne 'fascinerende og tankevækkende' roman holder Roberto Bolaño dom over de intellektuelle spradebasser uden rygrad, der frivilligt lod sig bruge af Chiles diktatur og for hvem 'det at hytte deres eget skind var vigtigere end alt andet.' Eksemplet er romanens fortæller, præsten Sebastián Urrutia Lacroix, der i én lang rablende monolog udviser et ubeskriveligt selvbedrag og erindrer sig de lystige fester, der fandt sted i huse med torturkældre i underetagen. 'Sådan tegner Bolaño billedet af en intellektuel forræder mod de værdier, han burde forsvare på et tidspunkt, hvor der ikke var andre til at hæve røsten.' [Kort referat]