Skyggedød af Anne Holt
70/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere

SkyggedødEn Johanne Vik-krimi #5af Anne Holt

En regnfuld fredag eftermiddag i juli 2011 dør en otte årig dreng i sit eget hjem øjensynligt efter at være faldet ned fra en trappestige. Forældrene er utrøstelige. Kriminalpsykologen Inger Johanne Vik tror som alle andre at dødsfaldet skyldtes en tragisk hjemmeulykke. Kun den purunge og nyuddannede politibetjent Henrik Holme fatter mistanke: Alt var muligvis ikke som det burde være i det resursestærke og tilsyneladende velfungerende hjem på en af Oslos dyreste adresser. Uden erfaring, men med stor viljestyrke og sikker tæft, lykkes det ham at få Inger Johanne med i en efterforskning som skal vise sig at få fatale følger.
I skyggen af den nationale katastrofe som ramte Norge den dag Sander døde, forsøger den umage duo at kaste lys over en families beskidte hemmeligheder.
Jagten på sandheden om den otteåriges død bliver en brutal konfrontation med fordomme og fortielser, skam og løgne, systemsvigt og menneskelig fornedrelse.
SKYGGEDØD er det femte og sidste selvstændige bind i serien om Inger Johanne Vik og Yngvar Stubø. Tidligere bøger i serien er DET SOM ER MIT, DET SOM ALDRIG SKER, MADAME PRÆSIDENT og PENGEMANDEN. Serien er oversat til 25 sprog og solgt i millioner af eksemplarer over hele verden.
70/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Skyggedød" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Brix Nielsen 01-11-2013
En udsøgt fornøjelse

På en dyster baggrund

Absolut anbefalelsesværdig krimidrama i den gamle krimitradition fra Anne Holt. I bedste Hercule Poirot/Agatha Christie-stil får man først til allersidst opklaret, hvem fra romanens lille personkreds, der er morderen. Det er hele vejen igennem en udsøgt læsefornøjelse. Beretningen er rig på skarpe personbeskrivelser og fremdrift. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Marie Louise Toksvig 03-11-2013
Dramatisk uden at være fuld af bulder og brag – intens uden at være larmende

Det besværlige ønskebarn

En otte-årig dreng dør i sit hjem samme dag som Norge er vidne til århundredets største forbrydelse. Med Anders Breiviks uhyggelige terrorattentat på øen Utøya som baggrund leverer Anne Holt et intenst og uhyggeligt krimidrama om 'de skjulte, private rum af hemmeligheder, løgne, sorg og omsorgssvigt' i et norsk velhaverhjem. Holt fortæller som altid nænsomt og skarpt og med et godt blik for hvad der kan rumstere af brutalitet bag menneskers glatte overflader. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
P
i Politiken
anmeldt af Mette Højbjerg 09-11-2013
Stærk, stille og vigtig
Ikke lagt online
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 04-01-2014
En krimi, der på mange måder ligner en klassisk gåde af den slags, som en Monsieur Poirot ville elske at løse

En lille tragedie i skyggen af den store

Hvis den 8-årige dreng, der tilsyneladende omkommer ved et hændeligt uheld i begyndelsen af denne bemærkelsesværdige Anne Holt-roman var død på en hvilken som helst anden dag, ville politiet nok have undersøgt sagen nøjere. Men skæbnen vil, at dødsfaldet finder sted netop den dag, hvor en højreradikal psykopat begår massemord på øen Utøya, så sagen har 'allerlaveste prioritering hos politiet.' Den tragiske begivenhed i Norge bliver fint flettet sammen med hovedhistorien uden at blive 'sentimentalt påtrængende', og forfatteren kombinerer en klassisk krimigåde med aktuel samtidskritik. [Kort referat]