Politisk romanaf Lone Aburas

Kynisk blik på nutiden

Titlen er rigtig god. Anslaget er godt. Længden er helt passende. Sproget er godt. Det samme er romanens rollefordeling. I det hele taget er der kun godt at sige om Lone Aburas' tredje roman, der handler om en 'ret almindelig kriseramt familie plus nærmeste omegn, bragt i en usædvanlig situation.' Forfatteren skriver uden klicheer og meget kynisk, men heldigvis ikke helt uden medfølelse. Det er kort og godt godt. [Kort referat]

Kulsort front

Efter at have læst Lone Aburas to første romaner, havde anmelderen store forventninger til hendes nyeste. Forventninger om 'samme kvikke og agile, mere muntre end sørgelige sørgmunterhed.' Disse blev dog brutalt punkteret allerede ved bogens indledning, som indeholder en isnende ond scene. Scenen er samtidig sjov, hvilket blot gør den endnu mere ond. Jeg-fortælleren i bogen har ingen dårlig samvittighed eller empati og bekymrer sig absolut kun om én eneste person, nemlig hendes utilpassede søn, som til gengæld er fuldstændig ligeglad med hende. Der er ingen sentimentale lysglimt i romanen, ikke meget handling og da slet ikke forvandling. Hele vejen igennem er hovedpersonens stemme 'rygende resigneret rædselsfuld.' Forfatteren forstår dog at forvalte hende stemme suverænt uhyggeligt og suverænt vittigt, så man mod sin vilje ender med at synes om hende. 'Av! Denne roman er en sav, der med blodig præcision saver den arm over, der for længst har sluppet taget i grenen.' [Kort referat]

Den barmhjertige samaritaner er død

'Den barmhjertige samaritaner er død' i Lone Aburas satiriske roman om et sygt Danmark. Den begynder med at Rebecca, en selvoptaget og asocial og gennemført usympatisk hovedperson, skræver hen over en kollapset hjemløs uden at overveje at hjælpe. Hendens mand, Robert, er fuld af god vilje, men selvom han forsøger at gøre det rigtige, ender han med at gøre mere skade end gavn. Temaet er interessant, men anmelderen savner det 'overrumplende og underfundige' og finder romanen 'forstemmende perspektivløs på trods af fine ironiske pointer.' [Kort referat]

Kulsort hykleri

Lone Aburas' tredje roman ejer ikke samme 'sofistikerede ironi' som hendes to første bøger. Historien om en totalt uempatisk dansk middelklasse-familie udstiller ganske vist en omfattende selvretfærdighed hos en del venstreorienterede, men tonen er for skinger og stilen for kulsort og menneskefjendsk til, at man for alvor bliver grebet. [Kort referat]

Forsiden er næsten det bedste

Problemet med Lone Aburas forsøg på at lokke noget nyt ud af genren 'politisk roman' er, at alle personerne er så usympatiske og karikerede, at man ikke kan mærke den 'mindste lille flig af dem, som forfatteren faktisk holder af ­− og hvis hun ikke kan, hvordan skal man så engagere sig som læser?' Forhåbentlig holder forfatteren igen med ironien i sin næste roman og supplerer den ædende ondskab med lidt kærlig rummelighed. [Kort referat]

Så sørgeligt præcist

Lone Aburas' sarkastiske skildring af et glædesløst moderne parforhold er både trist, morsom og tankevækkende. Robert og Rebeccas samliv er en praktisk foranstaltning, der giver begge parter 'et sted at gå hen og spise, sove og gå på toilettet og indimellem have en form for samleje,' som forfatteren så spidst formulerer det. 'Det er bragende godt skildret og sørgeligt, så sørgeligt aktuelt.' [Kort referat]