Mine møder med de danske forfattere af Claus Beck-Nielsen

Spar op til

28 kr.

70/100
Virkelig god bog
ifølge 5 anmeldere

Mine møder med de danske forfattereEt spejlkabinet - romanaf Claus Beck-Nielsen

CLAUS BECK-NIELSEN er forfatteren Nielsens alter ego, eller rettere hans »old ego«: Claus Beck-Nielsen er den unge håbefulde forfatter, Nielsen engang var. Og Mine møder med De Danske Forfattere er fortællingerne om de tolv uforglemmeligt pinlige møder, Claus Beck-Nielsen i sin tid havde med nationens mest kendte forfattere – fra Poul Borum og Inger Christensen over bl.a. Jørgen Leth og Jens Christian Grøndahl til Klaus Rifbjerg og Ib Michael.


Om det mislykkede forsøg på at være Peter Høeg og kunne alt: tale swahili, fægte, danse ballet, stå på ski, bestige bjerge, skrive romaner, sejle på samtlige syv verdenshave (samtidig!). Om at møde Pia Tafdrup i Paris og lokkes ud på en erotisk rejse, der ender hos en tidligere DDR-luder i det genforenede Berlin. Om at låne den ældre forfatters lejlighed og ligge i hans seng, mens den ældre forfatter muligvis ligger i fortællerens og – hvad værre er – med hans kone.

 

I løbet af møderne med de tolv store vokser billedet af en trettende forfatter langsomt frem. Og tretten er som bekendt et uheldigt tal.

70/100
Virkelig god bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Mine møder med de danske forfattere" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Lilian Munk Rösing 22-08-2013
Vittig, melankolsk ... virtuos og letflydende
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Nanna Goul 23-08-2013
Glimrende og vældigt underholdende

Unge Nielsen og stjernerne

Claus Beck-Nielsens bog om sine møder med 12 forskellige danske forfattere tegner nogle mærkelige og ikke særligt smigrende portrætter af disse. Bogen er velkomponeret og vældig underholdende. Signalementerne af forfatterne er ofte rammende, også selvom møderne med dem er bevidst underspillede og tæt på naivistisk udformede. Møderne er sjove, både når forfatteren er morsom på andres regning og på sin egen. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Erik Svendsen 24-08-2013
Sjovt, underfundigt og grumt

Selvudslettende sadist

Claus Beck-Nielsen stiller sig uskyldigt an i denne bog med personlige portrætter af kendte danske forfattere. Men hans selvudslettende og selvkritiske positur er bestemt ikke et udtryk for mangel på kant. Det er 'sjovt, underfundigt og grumt,' og denne anmelder gætter på, at flere af de medvirkende 'må blive ret sure,' men først og fremmest handler teksterne dog om Claus Beck-Nielsen selv. [Kort referat]

67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Per Krogh Hansen 24-08-2013
Vældig morsomt og uhyre velskrevet

Jeg, mig og de andre

Claus Beck-Nielsen har skrevet om sin ungdoms møder med danske forfattere. Han har et godt øje for hykleri og dårskab i dansk forfatterstand, og nogle af portrætterne er noget syrlige og satiriske, mens andre er respektfulde. Bogen er uhyre velskrevet og det er morsom læsning. Indimellem er det også rørende, smerteligt og både klogt og skarpt på en selvpåtaget naiv måde. [Kort referat]

67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Anders Juhl Rasmussen 03-09-2013
Sylespids satire ... mageløse og pinlige historier

Sylespids satire

Claus Beck-Nielsen har leget lystigt med sin egen identitet, siden han i 2001 erklærede sig afgået ved døden og lod sig bisætte. I denne samling satiriske portrætter af danske forfattere undergraver han i nogen grad sit eget besynderlige identitetsprojekt eftersom adskillige af møderne finder sted efter den fiktive begravelse. Det ændrer dog ikke ved, at disse lette, mageløse og ofte pinlige historier er en interessant nyudvikling i forfatterskabet. [Kort referat]