Det evigt menneskelige af Birthe Rønn Hornbech

Spar op til

78 kr.

70/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere

Det evigt menneskeligeH.C. Andersens eventyr læst af Birthe Rønn Hornbechaf Birthe Rønn Hornbech

Det evigt menneskelige er på én gang oplysende og underholdende og vidner om såvel stor fortrolighed med og viden om H.C. Andersens liv og eventyr.
Birthe Rønn Hornbech viser eventyrdigteren som om en aktuel digter, der taler lige ind i det moderne menneskes liv. Hun læser Andersen ind i både oplagte og overraskende sammenhænge og genkender mekanismerne i ”Det er ganske vist” og ”Den grimme Ælling” i nutidens verden, ligesom hun har indsigtsfulde læsninger og kloge iagttagelser i ”sværere” og mindre kendte eventyr.
Gennem læsning af eventyrene ønsker Birthe Rønn Hornbech at påvise, hvor dybt og hvor klart eventyrdigteren tænkte over forholdet mellem tro og viden og over teknologiens påvirkning af fremtidens menneske: H.C. Andersen hævede sig op over sin samtids normer og forestillinger og ramte noget almenmenneskeligt og eviggyldigt.
70/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Det evigt menneskelige" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
KD
Fremragende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Doris Ottesen 02-04-2014
En sjældent fornøjelig læseoplevelse ... bør få mange læsere

Nye vinkler på gamle eventyr

Det er 'en sjældent fornøjelig læseoplevelse' at bevæge sig rundt i Birthe Rønn Hornbechs fordybelse i 62 af de i alt 156 eventyr, H.C. Andersen skrev. Hun er dybt inde i både forfatterskabet og hans udvikling fra fattig skomagerdreng til verdensberømthed. Eventyrene læser hun med adskillige briller samtidig: Dels har hun det 'skarpe samfundskritiske' blik på historierne, dels det selverfarede, når hun mindes det uudslettelige indtryk de gjorde på hende som barn, når hendes tante læste dem op. 'Sidst, men ikke mindst fokuserer Birthe Rønn Hornbech med stor indsigt og indlevelse på H.C. Andersens forhold til kristendommen og den forkyndelse, som mange af eventyrerne indeholder.' [Kort referat]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Thomas Bredsdorff 06-04-2014
Almen livsvisdom
50/100
B
i Berlingske
anmeldt af Kathrine Lilleør 23-04-2014
Underfundigt, men forudsigeligt. Og lidt tantet

Tantes eventyr

Hvad Birthe Rønn Hornbech fortæller om H. C. Andersens liv og hans eventyr er alt sammen 'blevet sagt 1.000 gange før, og er som altid i fare for at reducere eventyrene til en selvoptaget digters selvoptagede digtning om sig selv.' Heldigvis inddrager den tidligere integrationsminister også sig selv og sine egne oplevelser med eventyrerne, og i disse dele af bogen udnytter hun 'sin karakteristiske skarphed og ironiske sans – som ikke kun går ud over andre, men også ud over hende selv.' Undertiden bliver det lidt tantet, men 'der skal nok være nogle, der vil blive glade for at høre Tante Birthe fortælle eventyr.' [Kort referat]

83/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Jens Henneberg 02-04-2014
Medrivende af den ganske enkle grund, at den strømmer ud af et engageret og rigt menneskehjerte

Befriende og engageret

Birthe Rønn Hornbech læser i denne bog H. C. Andersens eventyr med et 'engageret og rigt menneskehjerte.' Væk er de litterære tolkninger og 'faglitterære udtryk' og helt fremme er i stedet det nysgerrige fokus på det evigtgyldige i Fyrtøjet (hvad får man, når man blander demokrati og frygt?), Den grimme Ælling ('Tillader man sig at sige, at der er forskel, skal man passe på, at man ikke anklages for diskrimination'), Nattergalen ('Et evigt aktuelt debatindlæg om den skrøbelige magt og spytslikkernes svigt'), Historien om en Moder (om at gøre sig til herre over liv og død) og andre af de klassiske og verdenskendte fortællinger for børn og voksne. [Kort referat]

Ikke lagt online