Ud i det u-løseaf Signe Gjessing

Keep 'em Gjessing

En forrygende debutsamling med fantastiske digte. Det er 'gnistrende talentfuld, flammende sanset og stjerneskydende visionær poesi. Signe Gjessing har sin helt egen stil og evner at skrive dramatisk om for eksempel det at trække vejret. Digtene handler om næsten ingenting. Men de gør det på en måde, som handlede de om alting. De er vildt forfinede og forfinet vildet. Bogen får en ubetinget begejstret anmeldelse. [Kort referat]

Fra handskerum til himmelrum

'Der er både krop og kosmos i Signe Gjessings debutdigte' og når hun er bedst 'er hendes digte gjort af samme stof som månestråler og stjerneskær.' Man fornemmer ekkoer fra de store danske salmedigtere og 'hendes digte former sig ofte som forsøg på at bygge en slags ordbroer ud til stjernehimlen og de fjerneste galakser' – på samme tid blomstrende originalt og drilsk undvigende. [Kort referat]

Med Rimbaud, Sarvig og Grotrian i bagagen

Signe Gjessing debuterer med 'smukke og særprægede billedsprogsdigte', der foregår i et sært, men 'visionært univers, hvor kropsdele, planter og himmellegemer indgår i bizarre synteser.' Man tilgiver nemt samlingens til tider kryptiske tekster og Gjessing er 'en forfatter, man med spænding vil følge fremover.' [Kort referat]

Halsbrækkende sprogmanøvrer

Signe Gjessing er 'en ung klarhovedet mystiker, der legesygt og med en konstant forandringskraft foretager de mest halsbrækkende sproglige manøvrer.' Prægnante billeder flimrer, glitrer og glimter over siderne i denne 'sjældent talentfulde debut.' [Kort referat]

Langspyttet og ambitiøs debut

Umiddelbart virker Signe Gjessings debutdigte om ' mennesket og dets hjemfaldenhed til universet' som et 'ambitiøst projekt', der foldes fuldt og vellykket ud. Men bogen taber flyvehøjde og på trods af forfatterens fine 'leg med sproget' og hendes nærværende stemme 'bliver der mere og mere tom æstetiseren og show over digtenes larmende gestalter.' [Kort referat]