Den røde jord i Mzuzu af Trine Andersen

Spar op til

59 kr.

66/100
Glimrende bog
ifølge 5 anmeldere

Den røde jord i Mzuzuaf Trine Andersen

30-årige Alice flygter fra sit lidt mislykkede liv i Danmark og bosætter sig i Afrika i den tro, at hun her vil kunne forsvinde i mængden. I stedet kommer hun på godt og ondt til at fremstå tydeligere end nogensinde.

Hun køber et hus i den forvoksede landsby Nkhata Bay i det nordlige Malawi og etablerer lidt tilfældigt et bibliotek, som hurtigt trækker folk til. Her får hun også venner, forelsker sig i en journalist og bliver langsomt inddraget i nogle politiske uroligheder, som kulminerer med en national demonstration d. 20. juli 2011, hvorunder 20 mennesker bliver dræbt.

De voldsomme begivenheder tvinger hende til at træde ud af rollen som passiv iagttager og i stedet tage del i hvad, der sker i verden omkring hende.


 


Lydbogen er indlæst af forfatteren.

66/100
Glimrende bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Den røde jord i Mzuzu" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Claus Grymer 29-10-2013
En fængende Afrika-roman ... skarp og overbevisende

Når ude er hjemme

Der er en fængende realisme i Trine Andersens skarpt sansede og overbevisende Afrika-roman om kvinden Alice, der uden nogen særlig viden om det voldsomme kontinent kaster sig ud i et nyt fremmedartet liv. Som læser er man takket være forfatterens virkelighedsnære stil selv til stede og forhåbentlig vender Trine Andersen tilbage til sin hovedperson i endnu en bog. [Kort referat]

67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Anne Sophia Hermansen 14-10-2013
Andersen er en vidende og vindende fortæller

Langt fra luksus­andedammen

Trine Andersen fortæller elegant historien om en 30-årig kvinde, der flytter sit liv så langt væk som til Malawi, hvor hun endelig finder sig selv. Det er ikke kun en historie om en midtvejskrise, men også en indføring i Malawis korrupte politiske forhold. Man kunne godt ønske sig, at de lange beskrivelser af ubekvemmeligheden ved at bo uden tag og samtalerne med ligegyldige mænd var redigeret væk, og at der i stedet var mere brod i beskrivelserne af Danmark kontra Malawi. Men bortset fra det er forfatteren en vidende og vindende fortæller, som har fat om nerven på et af de største problemer i vores generation, nemlig manglen på noget at kæmpe for. [Kort referat]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Lilian Munk Rösing 19-10-2013
Sympatisk roman om en dansk kvindes møde med Afrika
50/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Anna Pia Holmgaard 31-10-2013
Klassisk dannelseshistorie

Klassisk dannelseshistorie

Trine Andersens roman om den retningsløse Alice, der finder sig selv i Malawi i Afrika er en klassisk dannelses- og udviklingshistorie, som i virkeligheden kunne have været sat i scene hvor som helst i verden. For dynamikkens skyld ville anmelderen ønske, 'at kanterne mellem hvid og sort, kvinde og mand, tjener og herre var skarpere ridset op.' [Kort referat]

Ikke lagt online
80/100
E
fra Ethniqa Magazine
anmeldt af Pia Mathilde Blichfeldt Henriksen 18-10-2014
En rigtig ærlig bog

DEN RØDE JORD I MZUZU

Trine Andersen udgav sidste år sin roman ’Den røde jord i Mzuzu’. Den handler om en dansk kvinde, Alice, der efter sin 30 års fødselsdag siger farvel til sin lejlighed i Ørestaden og sit job på universitet for at rejse til Afrika. Valget falder tilfældigvis på landet Malawi og landsbyen Nkhata Bay. [Kort uddrag]

Ikke lagt online