Hvis sandheden skal frem af Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Spar op til

169 kr.

57/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 7 anmeldere

Hvis sandheden skal fremaf Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Hvis sandheden skal frem er en selvstændig fortsættelse af Hvad man ikke ved – Anne Lise Marstrand-Jørgensens storslåede familiekrønike om dannelse og frigørelse.



Børnene i familien Horn bliver voksne i efterdønningerne fra ungdomsoprøret. I mulighedernes og konsekvensernes tid tager Marie-Louise, Flora og Martin livtag med deres idealer, seksualitet og forestillinger om kærlighed.



Hvis sandheden skal frem er en roman om løgn og sandhed, om familiens sammenhold og smerte, om forholdet mellem mænd og kvinder, børn og forældre gennem generationer, om frihedsdrømme og længslen efter at høre til.



Lydbogen er indlæst af Grete Tulinius.

57/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 7 anmeldere
De bedste priser:

7 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Hvis sandheden skal frem" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Eva Pohl 05-10-2013
Tegner et indlevet portræt af 1970'erne

Frigørelsens dybe rødder

Anden bind af Anne Lise Marstrand-Jørgensens store familiekrønike savner noget af den dynamik og det lyriske sprog, som første bind var så rig på. Bogen har masser af detaljer og tidsbilleder fra 1970'erne – næsten for mange – og der er store spring i tid, som efterlader læseren med ubesvarede spørgsmål. Men forfatterens evne til at indkredse en tid og til at portrættere et ungt, søgende kvindesind er intakt. [Kort referat]

67/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Jens Eichler Lorenzen 11-10-2013
Højst læseværdig, ikke mindst som en kommentar til nutiden

Et forsvar for 70'erne

Andet bind af Marstrand-Jørgensens familiekrønike fungerer godt som et forsvarsskift for 1970'ernes frisind og lyst til samlivseksperimenter – uden dog helt at frikende perioden for at have kostet dyrt på visse fronter. Bogen er 'højst læseværdig, velfungerende og overbevisende', men nogle af de mange sexscener kunne med fordel være klippet ud. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Bo Bjørnvig 04-10-2013
Så det synger i kroppen

Lystens slavehær

Anne Lise Marstrand-Jørgensen leverer blomsterbørns-versionen af 1970'erne, så det synger i kroppen. Hovedbudskabet er: Hvilken tid, hvilken lystudfoldelse! Det er i den grad en kvinderoman, hvor de store, veludstyrede, bredskuldrede mænd begærer kvinderne, hvis fysik vi næsten intet hører om. Forfatteren skriver godt, og der er noget besættende ved romanens 'psykisk-erotiske tunnelsyn'. Nogle svagheder er der dog også. Der fokuseres så meget på det psykiske spil mellem personerne i bogen, at omgivelserne forbliver anonyme kulisser. Derudover er det lidt ærgerligt, at de mange skænderier i bogen næsten altid ender med undskyldninger og grædende mennesker, der kaster sig om halsen på hinanden, for forfatteren har ellers et godt tag på den mere ondskabsfulde dialog. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Frank Sebastian Hansen 06-10-2013
Svælger i sexscener ... undervejs når man dog at blive grundigt træt af knepperiet

Svælger i sex

Blomsterbarnet Flora er hovedpersonen i andet bind af Anne Lise Marstrand-Jørgensens krønike om familien Horns tumultariske tilværelse fra 1969 til i dag. I begyndelsen er hun en mut 16-årig, men da hun flytter i kollektiv og slipper af med sin mødom 'bliver sex det styrende princip i hendes liv.' Romanen svælger i sex, gruppeknald og 'lesbisk lir', og denne læser nåede hurtigt at blive 'grundigt træt af knepperiet.' Det er besynderligt, at forfatteren 'ikke i højere grad går i kødet på de politiske, sociale og menneskelige konsekvenser af 1970’ernes eksperimenterende cirkus.' [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henriette Bacher Lind 01-10-2013
Sexscenerne fylder meget ... alt krænges ud over siderne med en næsten pornografisk ublufærdighed

En erotisk dannelsesrejse

I andet bind af Anne Lise Marstrand-Jørgensens ambitiøse familiekrønike om familien Horn og den seksuelle frigørelse er det seksuelle langt mere eksplicit end i første bind. Romanen kan læses som 'en erotisk dannelsesroman' der følger familiens yngste, Flora, fra hun som sekstenårig jomfru flytter ind i kvindekollektivet Kamala til hun halvandet årti og 'utallige samlejer senere' er sexolog med orgasmen som speciale. 'Sexscenerne fylder meget, og alt krænges ud over siderne med en næsten pornografisk ublufærdighed', som dog ikke virker nær så stærkt og nyt, som dengang Erica Jong, Suzanne Brøgger og Fay Weldon med flere bragte den seksuelle frigørelse ind i litteraturen. [Kort referat]

33/100
KD
Dårlig anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Nils Gunder Hansen 01-10-2013
Balancerer faretruende på kedsommelighedens afgrundsrand

Ronja Røverdatter flytter i kollektiv

Anne Lise Marstrand-Jørgensen trivialiserer 1970'erne ved at fokusere udelukkende på det seksuelle i denne fortsættelse til romanen 'Hvad man ikke ved' om ungdomsoprørets og frigørelsens periode. Det er som om alle andre dagsordner end sex er forsvundet, og bortset fra, at det er litterært uambitiøst, får det også bogen til at 'balancere faretruende på kedsommelighedens afgrundsrand.' [Kort referat]

67/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Anna Pia Holmgaard 05-12-2013
Ægte tænkt og følt

Flora, frigjort som bar' fanden

Denne krønike om tiden efter ungdomsoprøret er 'ægte tænkt og følt' og selvom dette andet bind er lidt langtrukkent, kommer bogen godt omkring en frigjort tid, der har påvirket 'meget af den måde, vore samfund er indrettet' i dag. [Kort referat]

Ikke lagt online