Og tilsidst går verden under af Peter Asmussen

Spar op til

139 kr.

70/100
Virkelig god bog
ifølge 5 anmeldere

Og tilsidst går verden underaf Peter Asmussen

Det begynder torsdag den 31. juli 1914, lige før Første Verdenskrigs udbrud. Inde i sin mors mave ligger en lille pige, Louise, og hører en samtale mellem sin mor og hendes elsker. De taler bl.a. om den dumme ægtemand, som går rundt og bilder sig ind, at han er far til barnet.
Søndag den 31. juli 2014 dør Louise, 99 år gammel. Hun har haft sit lange liv med alle dets trakasserier, alle dets elendigheder og vidunderligheder. Hun har oplevet stort og småt, ondt og godt, og meget er forandret. Måske er det synd for menneskene, men Louise har bevaret sit ukuelige og muntre sortsind.
70/100
Virkelig god bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Og tilsidst går verden under" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Søren Kassebeer 22-03-2014
Stilfærdig og stærk. Værd at bruge tid på
Forener en klar struktur og klare tematikker med klare billeder og et fint, fint sprog
67/100
P
i Politiken
anmeldt af Bjørn Bredal 27-02-2014
Meget litterær og meget gennemarbejdet roman
Ikke lagt online
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Klaus Rothstein 28-02-2014
Dybde i flere lag ... sproget har både åbne lysninger og overraskende skrænter

I det store, i det små

I romanen følger vi Louise fra hun ligger i sin mors mave og til hun 100 år senere dør i sin kørestol. Bogen er fuld af konkret dramatik og har dybde i flere lag samt et sprog som både har 'åbne lysninger og overraskende skrænter'. Hvert kapitel i den skarpt udformede roman har en dato som titel, og mange af disse datoer har stor historisk betydning. Forfatteren lader på den måde essentielle øjeblikke i ét menneskeliv udspille sig på en tavs baggrund af verdenshistorien, for disse historiske begivenheder fremgår nemlig ikke af romanen og indgår ikke i handlingen. Det er godt set af forfatteren, og essensen af romanen må være, at den dybest set handler om erindring – datoer, som betyder noget i et enkelt menneskes liv, som blander sig med historiske mærkedage. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Mai Skydt Villadsen 18-04-2014
Absolut effektfuld og skarp

Sceneskarp lille sag

Scenerne i denne roman udspiller sig i en lysning ved en skrænt nær havet, der næsten får karakter af en skuespilscene. Denne er bogens hovedperson Louises 'sted' og her skaber hun erindringer og mellemmenneskelige møder, der dog sjældent stemmer overens med virkeligheden. Dette er dog et glimrende kneb der tilfører handlingen 'et velfungerende mystisk og dommedagslignende præg'. Vi kommer omkring Louises lange liv – fra ung til gammel. Indholdet står skarpt, men desværre gælder det samme ikke for korrekturen, og de mange grammatiske fejl kan være meningsforstyrrende. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Jens Henneberg 27-02-2014
Som et kammerspil

Livet som et kammerspil

Et helt langt liv oprulles i denne kammerspilsagtige roman om Louise, der lever fra 31. juli 1914, før verden gik af lave, til 31. juli 2014. Barndom og pubertet, besættelsestiden, frigørelsen fra en kørestolslænket mor, kærlighed og alderdom fortælles kronologisk, men hovedpersonens tidsopfattelse er ikke lineær, men snarere kugleformet, og 'der findes i romanen en lang række tråde, som er med til at skabe en sammenhæng.' [Kort referat]

Ikke lagt online