Frysende våde vejbaneraf Jan Sonnergaard

En kvinde forsvinder

Jan Sonnergaard trækker på væsentlige dele af sit eget forfatterskab i denne roman om den midaldrende, arbejdsløse Jesper, der reddes fra en fatal nedtur af mødet med en attraktiv kvinde, som han tager på en gedigen svirretur i Europa med. Underklasse og overklasse er to miljøer, som forfatteren har brugt som scenografi mange gange – middelklassen ser man sjovt nok ikke meget til i forfatterskabet – men romanens overrumplende spring fra under- til overklasse er ikke helt vellykket. Og den afsluttende hævnhistorie mimer en af de bedste noveller fra debutbogen Radiator, men i en mere hyggeligt uhyggelig udgave. [Kort referat]

Samtidskritik med fadølsånde

Denne anmelder får ’sat tålmodigheden på prøve i selskab med jegfortælleren’ i Jan Sonnergaards roman. Han hedder Jesper og ser længselsfuldt tilbage på 1980’erne, hvor F. P. Jac og Michael Strunge og Dan Turèll altid var at finde på deres respektive caféer. Tonen minder anmelderen ’om alle de gange, jeg er blevet belært bodega-jovialt af midaldrende mænd med fadøl i hånden om, hvor meget mere råt og autentisk det hele var, da de var unge.’ Forfatteren ved godt, at hans hovedperson er kikset, og sørger for at punktere ham, når han kommer for godt i gang med at slå sig på brystet. ’Ikke desto mindre er det Jespers tanker, der udgør hele romanen, og det er ærgerligt, for så interessant er han heller ikke.’ [Kort referat]