Min ukendte bror af Niels Lyngsø

Spar op til

179 kr.

74/100
Virkelig god bog
ifølge 10 anmeldere

Min ukendte broraf Niels Lyngsø

"Min ukendte bror" handler om den kejtede og overbegavede Hans-Peter Frederiksen, der vokser op i et parcelhuskvarter i Skovlunde i 70’erne. I romanens anslag har han fået en psykose, og da han bliver han sat over for psykiateren Anna Gabrielsen, bliver hans erindringer om køn, kærlighed og ubestemt udlængsel hvirvlet rundt i et mangfoldigt billede af Danmark fra 1970’erne til i dag. Samtidig forsøger hans terapeut at afdække de smertelige begivenheder, der endte i et psykotisk sammenbrud. Hans-Peters liv skildres i en række farverige episoder, som tilsammen udgør den store fortælling om, hvad et menneske er, og hvordan et liv hænger sammen.


Hans-Peter føler sig fremmed i det konforme middelklassemiljø, og i sin udlængsel møder han piloten Morian fra Skovlunde Flyveplads og børnebibliotekaren Anders, der på hver sin måde viser ham en større verden. Også med sin interesse for astronomi og sin forslugne tilegnelse af fremmedsprog rækker Hans-Peter ud efter andre universer. Undervejs hører vi om hans ofte pinagtige erfaringer med det modsatte køn, lige fra skoleforelskelsen i Katarina til ægteskabet med Gitte Stavnsholt. Hos Gitte finder Hans-Peter en længe savnet tryghed, og han bliver ansat i familiefirmaet Stavnsholt Navigation. Men udlængslen melder sig igen ved et tilfældigt møde med en gammel flamme, et møde der ender fatalt.


"Min ukendte bror" er en medrivende coming of age-historie og et portræt af en elskelig særling. Samtidig er det historien om det danske velfærdssamfunds udvikling gennem de seneste 40-50 år, og romanen tager nogle veloplagte encyklopædiske afstikkere, hvor der fortælles om rumforskning, sprog, seksualitet og menneskets evolution.


 

74/100
Virkelig god bog
ifølge 10 anmeldere
De bedste priser:

10 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 10 anmeldelser af bogen "Min ukendte bror" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Johs. H. Christensen 24-09-2015
Mesterligt ... en imponerende bog

Galaksernes gåder

Niels Lyngsøs mesterlige romandebut er ’fuld af sagte humor og blid ironi, spændende og indsigtsfuld.’ Bogen følger solidarisk og nøgternt en begavet enspænders liv - en sær snegl, som er besat af sprog og astronomi og hele tiden en gåde i en gåde, både for sig selv og læseren. ’Samtidig rummer den små, tørt saglige, nærmest videnskabelige essayistiske passager, der forlener handlingen med en særlig rapporterende objektivitet.’ Man farer igennem denne imponerende samtidsroman. [Kort referat]

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Klaus Rothstein 25-09-2015
En gennemgribende god roman

Et sted mellem Skovlunde og stjernerne

I Niels Lyngsøs gennemgribende gode roman, der begynder med ’at en psykisk syg mand bliver fundet på Rigshospitalets helikopterplatform, hvor han tror, at han skal hentes af et rumskib,’ bliver der flirtet med en række genrer – ikke mindst spændingsromanen. Men på en ironisk og elegant måde, der sammen med ’vidunderligt oplysende tekster om flyvningens historie, børnebøger, byudvikling, rumforskning, sprogvidenskab, dans, antropologi med mere’, danner sin helt egen stil. Romanen skriger på en fortsættelse, men er i sig selv ’et prægtigt oplysningsprojekt, en rubiks-terning i romanform, et psykologisk mysterium og en eksistentiel undersøgelse.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Søren Kassebeer 26-09-2015
En både underholdende, bevægende og meget klog roman
83/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Henrik Queitsch 11-10-2015
Lyngsø er lige så velskrivende, som han er vidende
Ikke lagt online
67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Mai Misfeldt 26-09-2015
Et nøgternt og informationsmættet sprog ... man suges ind
67/100
P
i Politiken
anmeldt af Lasse Horne Kjældgaard 27-09-2015
Tankevækkende
33/100
I
Dårlig anmeldelse i Information
anmeldt af Tue Andersen Nexø 03-10-2015
Ingen personlighed, intet humør, ingen ironi, intet engagement. Der er nul volt i pennen, simpelthen
67/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Jens Henneberg 27-09-2015
En ganske anderledes roman
Ikke lagt online
100/100
BB
Enestående god anmeldelse fra Bogbobler
anmeldt 22-01-2016
Rørende og spændende ... så fremragende, som en roman kan være
En fuldstændig fantastisk fortælling
60/100
BR
fra Bogrummet.dk
anmeldt 03-10-2015