Krigsdagbøger 1939-1945 af Astrid Lindgren

Spar op til

179 kr.

86/100
Fremragende bog
ifølge 10 anmeldere

Krigsdagbøger 1939-1945Med forord af Kerstin Ekman, efterord af Karin Nymanaf Astrid Lindgren

Den svenske forfatter Astrid Lindgren skriver under hele Anden Verdenskrig dagbog, hvor hun beretter om hverdagen i Stockholm og det neutrale Sverige, om familielivet, om krigens gang, om sit kontorjob i et brevcensurbureau og om samtidens prøvelser og fremtidens håb og frygt. Astrid Lindgren har også et blik på krigens gang i resten af Norden og Europa, blandt andet det besatte naboland Danmark. Astrid Lindgren evner på bedste vis at veksle mellem udblik og indblik, mellem det største og det mindste, mellem det ydre og det nære. Astrid Lindgren er en eminent iagttager af krigens effekter på menneskeliv og Europas historie og samtidig en stor kulturpersonlighed.


Astrid Lindgrens krigsdagbøger fra 1939-1945 er en stærkt personlig skildring af, hvordan dramatiske verdenshændelser påvirker og berører os alle – og hendes dagbogsblade er tekster ladet med stor sorg og forfærdelse og med stor glæde, da seks års krig endelig finder sin afslutning.

86/100
Fremragende bog
ifølge 10 anmeldere
De bedste priser:

10 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 10 anmeldelser af bogen "Krigsdagbøger 1939-1945" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
I
Enestående god anmeldelse i Information
anmeldt af Anita Brask Rasmussen 07-05-2016
Vidner om, at verden i Astrid Lindgren havde et helt enestående menneske
Et vigtigt vidnesbyrd ... klarsynet er næsten blændende

Dagbog fra en krigstilstand

Astrid Lindgrens krigsdagbøger viser, at selv om hun endnu ikke var blevet det, så ser hun krigen som en forfatter. Med fortællerens overblik og med forfatterens tro på, at med bevidsthed kommer erkendelse. Her finder vi forklaringen på, hvordan Pippi Langstrømpe kunne opstå i verden, mens den var i krig. Som en trodsig, men kærlig insisteren på humanismen [Kort uddrag]

100/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Johs. H. Christensen 04-06-2016
Et ægte mesterværk

Forfatterspiren, hverdagen og krigen

Mesterligt: Astrid Lindgrens krigsdagbøger er medrivende og oplysende læsning. I et ubesværet, nærværende sprog bringer hun både krigens begivenheder og hverdagen i det neutrale Sverige helt ind på livet af læseren. [Kort uddrag]

100/100
P
i Politiken
anmeldt af Steffen Larsen 06-05-2016
Mageløs læsning ... et mesterværk
Endnu et mirakel fra Astrid Lindgren!
En smuk og vellykket udgivelse
100/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Per Storm Madsen 13-05-2016
Storslået læsning
Har både litterær og historisk stor værdi

Astrid Lindgren og krigen

Den berømte forfatters krigsdagbøger har både litterær og historisk stor værdi [Kort uddrag]

Ikke lagt online
83/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Lotte Kirkeby 04-05-2016
Knivskarp ... fascinerende og indtagende

”Dansen går – på trods af den lillebitte verdenskrig”

’Det er en skam, at ingen skyder Hitler,’ skrev Astrid Lindgreen blandt meget andet i sine dagbøger under Anden Verdenskrig. Udover at kommentere verdensbegivenheder hyggede hun sig med en ny litterær figur, hun kaldte Pippi – om end hun var usikker på, om hun ville slå an i bogform. Astrid Lindgren satte også notitser, artikler og billeder ind i sine tekster, ’hvilket er gengivet i en række fotografiske optryk, der er med til at give dagbøgerne liv, og som vidner om den underfundighed, der senere skulle blive et af hendes kendetegn.’ Teksterne ’står knivskarpt som et helt igennem fascinerende og indtagende dobbeltportræt af en kvinde og en verden i krig.’ [Kort referat]

67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jeppe Krogsgaard Christensen 06-05-2016
Peger på geniets sammensathed

Vidnesbyrd

Hvordan Anden Verdenskrig ville ende var naturligvis et mere presserende spørgsmål for den unge Astrid Lindgren i 1940’erne end det er for en nutidig læser. Krigens udvikling er derfor ikke det mest interessante i hendes krigsdagbøger fra 1939 til 1945, som sidste år udkom på svensk, og nu foreligger på dansk. ’Nej, der, hvor krigsdagbøgerne rejser sig, bliver interessante, er i det signalement af Lindgren, der træder frem af de mere private afsnit.’ Man oplever hende som den frisindede humanist hun er kendt for at være, men man ser også sider af hende, der er småborgerlige og kyniske. Sammensat var hun – ligesom alle os andre. [Kort referat]

83/100
KI
Fremragende anmeldelse fra Kig ind i bogens verden
anmeldt 04-05-2016
Gribende, oplysende og indsigtsfuld
Astrid Lindgrens empati er enestående
83/100
S
Fremragende anmeldelse fra So Many Books
anmeldt 20-07-2016
Levende, vedkommende og autentisk
67/100
BL
Glimrende anmeldelse fra Bøgernes labyrint
anmeldt 04-12-2023
Det har været en fornøjelse at læse disse velskrevne og interessante dagbogsindlæg
67/100
BB
Glimrende anmeldelse fra bogbotten.dk
anmeldt af Janus Neumann 10-10-2016
Historiefortælling på flere planer med et stærkt personligt islæt