Redningsafstandaf Samanta Schweblin

Kalejdoskopisk samtale giver læseren åndenød

Læsere af denne argentinske kortroman kan godt forberede sig på en uafrystelig suspense-oplevelse. Handlingen kan der ikke siges meget om uden afsløringer, men historien består af én lang dialog mellem en døende kvinde og en spøgelsesagtig dreng. De har mildest talt forskellige ønsker til hvad deres samtale skal dreje sig om, og alene det er med til at fremprovokere bogens gennemgribende uhygge-stemning. Efterhånden udfoldes en grufuld historie om forgiftning af en lille landsby, som efterlader læseren med åndenød. Bogen er ’en af årets hidtil bedste udgivelser.’ [Kort referat]

Uhyggelige ofre i argentinsk økothriller

Argentinske Samanta Schweblins intense øko-thriller er en truende, bevægende og kirurgisk ubarmhjertig kortlægning af moderskabets grænser og menneskelig magtesløshed [Kort uddrag]

Spøgelsesbørn og giftvand

Feberdrøm. Foruroligende er kun et fattigt ord om argentinske Samanta Schweblins minimalistiske økogyser. [Kort uddrag]

Onde ånder og syg natur

Argentinerens debutroman er noget for sig selv, og man forstår, hvorfor hun regnes for en af de vigtigste yngre forfattere i sydamerikansk litteratur. Mario Vargas Llosa, den peruvianske Nobelpristager, er endda gået længere og har kaldt hende for »en af de mest lovende stemmer i moderne litteratur«. [Kort uddrag]

Samanta Schweblin: Redningsafstand

Denne korte roman var sindsygt spændende at læse undervejs, krybende uhyggelig og skræmmende, og samtidig litterært pirrende i kraft af sin særegne og gådefulde fortælleform. Men netop derfor føltes det også som et så meget større antiklimaks, at Schweblin efter min mening ikke lykkes med (og måske ikke er interesseret i) at bage det litterære brød færdigt, som slår op. [Kort uddrag]

Litteraturen skal kunne mere end at give én noieren på

Argentinske Samanta Schweblin bliver i Latinamerika beskrevet som sin generations helt store litterære stemme. Hendes roman Redningsafstand er et interessant eksperiment, men indholdet drukner i kravet om suspense og en alt for stram dialogform [Kort uddrag]