Shahrazads søster af Assia Djebar
?/100
Endnu ingen anmeldelser

Shahrazads søsterromanaf Assia Djebar

Scheherazades søster (1987) er Djebars syvende bog og den første på dansk. Romanen foregår i Algeriet og handler om to muslimske kvinder, Isma og Hajila, der er gift med den samme mand. Isma er en veluddannet og frigjort kvinde der går uden slør; Hajila, derimod, kommer fra en fattig familie, har ingen uddannelse og er præget af ældgamle traditioner der foreskriver at kvinden skal være passiv og føjelig og adlyde sin mand.

Romanen er en lyrisk, sensuel og stemningsmættet skildring af to kvinders liv og deres forsøg på at blive sig selv i et muslimsk og kvindeundertrykkende samfund, i dette tilfælde det moderne Algeriet. Historien former sig som nedslag i de situationer der har formet de to hovedpersoners liv, fx. den 10-årige piges oplevelse af at skulle bære slør og blive lukket ude fra verden, oplevelser af kvindelig seksualitet og den mandlige fordømmelse af den, osv.

Romanen beskriver det algierske mandssamfund fra et kvindeligt synspunkt. Den skildrer den enorme længsel hos kvinderne efter at blive sig selv, og den smerte der er forbundet med at følge denne længsel. En smuk, poetisk og sensuel roman for de kræsne læsere.

Assia Djebar, født 1937 i Algeriet, er en af Nordafrikas største forfattere. Hendes forfatterskab er oversat til 15 sprog, herunder også norsk og svensk. Hun har vundet et væld af litteratære priser og blev i 2005 valgt ind i l´Academie Francaise.
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Shahrazads søster' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.434 andre anmeldelser af bøger.