Stormvind af Kami Garcia

Spar op til

119 kr.

70/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere
Ethan tæller ned til den dag, hvor han afslutter Jackson High og kan flytte langt væk fra Gatlin, for én ting er sikkert: Der sker aldrig noget nyt i den lille, fordomsfulde sydstatsflække. Hans mor er for nyligt død i en ulykke, og hans far har buret sig inde på sit kontor i sorg, så hvad skulle holde ham tilbage?

På det seneste er Ethan begyndt at have mærkelige drømme om en pige, han aldrig har mødt. Det er blevet en besættelse for ham, og han føler sig både forelsket og lettere sindssyg på en
gang.

Da skoleåret starter, og den smukke Lena Duchannes dukker op, bliver pigen fra hans drømme pludselig lyslevende. Lena er befriende anderledes end alle piger på Jackson High, men også skræmmende. Hun bor hos sin onkel, den besynderlige eneboer Macon Ravenwood, i byens ældste ejendom – spøgelseshuset – og hun er fra første dag dømt ude af det lille samfund.
Ethan mærker øjeblikkeligt en stærk forbindelse imellem dem, som han ikke kan forklare eller modstå. De kan læse hinandens tanker og får stærke fortidssyner om en tragisk kærlighed under den amerikanske borgerkrig. Sammen afdækker de en verden i Gatlin, som er langt dybere og farligere, end Ethan i sin vildeste fantasi kunne have forestillet sig.
Lena og Ethan er som skabt til hinanden, men der hviler en forbandelse over Lenas skæbne, som vil blive afgjort på hendes sekstenårs fødselsdag – og den nærmer sig.

BEAUTIFUL CREATURES fik overvældende succes i USA, da den udkom og indtog førstepladsen som ‘Årets bedste teenageroman’ og femtepladsen som ‘Årets bedste roman’ på Amazon Editors’ Picks. Den har bl.a. været New York Times bestseller, Publishers Weekly Bestseller, USA TODAY BESTSELLER og Los Angeles Times Bestseller og er solgt til udgivelse i 37 lande verden over.

BEAUTIFUL CREATURES – Stormvind er første bind i en serie på fire. Læs meget mere om BEAUTIFUL CREATURES-serien på www.beautifulcreaturesauthors.com

DET SKREV ANMELDERNE:
"Giv den her til fans af Stephenie Meyers Twilight […] eller HBO's True Blood-serie, og de vil sluge samtlige 600 sider af denne paranormale romance med gotiske træk." – SCHOOL LIBRAY JOURNAL

"[...] Læsere, som kan lide teenagekærlighed fuld af usikkerhed og problemer, vil blive revet med af den uforglemmelige og detaljerige atmosfære, sydstatslivets konventioner og begrænsninger og en uimodståelig og overvældende mytologi. – PUBLISHERS WEEKLY

"Denne roman har det hele: et uhyggeligt miljø, en dødbringende forbandelse, reinkarnation, besværgelser, trolddom og voodoo, plus karakterer, som fastholder læseren indtil sidste side … Kunne man drømme om mere? En toer? Please!" – VOYA

OM FORFATTERNE:
KAMI GARCIA har gået på George Washington University og har en kandidatgrad i pædagogik. Hun er lærer og læsepædagog og arrangerer læseklubber for børn og unge.

MARGARET STOHL har en kandidatgrad i engelsk fra Stanford og har studeret kreativ skrivning under digteren George MacBeth på University of East Anglia i Norwich.

KAMI OG MARGARET bor begge to med deres familier i Los Angeles. Beautiful Creatures er deres debutroman.
70/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Stormvind" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Damián Arguimbau 23-11-2012
Mest til piger, men drengene kan sagtens læse med ... Ikke nær så tøset som Twilight-serien

Paranormal kærlighed

Teenageren Ethan er vokset op i den lille amerikanske soveby Gatlin, hvor livet går sin stille gang - indtil den dag, hvor pigen Lena Duchannes flytter til byen. Lena er heks, og hun og Ethan bliver hurtigt forelskede, selv om det selvfølgelig er en umulig kærlighed. Romanens skildring af indbyggerne i den indskrænkede og kedsommelige by er genial, fordi den hele tiden 'balancerer mellem det magiske og det virkelige'. Til gengæld er bogen for lang: 576 sider er mere, end hvad der er brug for, og forfatterduoen Kami Garcia & Margareth Stohl bruger den ekstra plads på rundhåndede citater fra den klassiske litteratur. Det havde de ikke behøvet. [Kort referat]

Ikke lagt online
80/100
BO
fra Borough of Books
anmeldt 15-12-2015
67/100
EI
fra Eibes Bogblog
anmeldt 18-07-2016
YA-paranormal romance så det basker