Før jeg lukker øjnene af S. J. Watson

Spar op til

139 kr.

76/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere

Før jeg lukker øjneneaf S. J. Watson & Steve J. Watson

Minderne gør os til dem, vi er.
Men hvad hvis du mistede alle dine erindringer, hver gang du lagde dig til at sove?
Dit navn, din identitet, din baggrund og selv de mennesker, du holder af – det hele glemt og slettet fra din bevidsthed hver eneste nat.
Og hvad hvis den eneste person, du stoler på, viser sig ikke at fortælle dig alt?
Velkommen til Christines liv …

Når Christine vågner om morgenen, husker hun ingenting og genkender ikke sin egen krop. Det, Christine ser i spejlet, er en midaldrende kvinde, og hun ved ikke, hvem manden i dobbeltsengen er. Hendes mand? Hun kigger på fotoet af de to og indser, at de må være et par. Men hun husker intet, og samtidig er hun helt afhængig af hans hjælp. En psykiater, dr. Nash, som hun åbenbart har set i al hemmelighed, kontakter hende og fortæller, at hun har været ude for en ulykke, og at hun skriver i en dagbog, som er gemt i hendes klædeskab. Den indeholder spor til hendes fortid og fremtid, men på første side står skrevet: Stol ikke på Ben!
Hvad er der sket? Langsomt begynder Christine at stykke sit liv sammen, men skal starte forfra hver dag ...

"... hamrende godt skrevet og godt fortalt, og selv om der ikke er ret megen vold og blod, så må det være en af de mest uhyggelige bøger på markedet lige nu."
- Berlingske

"Holder sin læser vågen til langt ud på natten."
- Weekendavisen

"... en isnende læseoplevelse"
- Jyllands-Posten
76/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Før jeg lukker øjnene" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Katinka Bruhn 23-03-2012
Holder sin læser vågen til langt ud på natten

Forfra hver morgen

S.J. Watson har skrevet en nervepirrende beretning om en kvinde, der lider af en svær hukommelsesskade. Hver morgen må hun forsøge at stykke sit liv sammen fra egne post-it-noter. I romanens begyndelse finder hun en chokerende advarsel til sig selv: ’Stol ikke på Ben.’ Herfra udvikler mystikken sig i en grad, der retfærdiggør følgende anmelderkliché: ’Holder sin læser vågen til langt ud på natten.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Merete Reinholdt 05-05-2012
Hamrende godt skrevet ... en af de mest uhyggelige bøger på markedet lige nu

Revival på engelsk

S. J. Watsons psykologiske gyser om en kvinde, der hver morgen vågner op uden erindring om sit liv, er ’hamrende godt skrevet’ og formentlig ’en af de mest uhyggelige bøger på markedet lige nu.’ Historien svælger ikke i blod, men det nervepirrende ved kvindens situation og de modstridende oplysninger, som forsøger at stykke sammen, er eminent formidlet. [Kort referat]

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 17-03-2012
En isnende læseoplevelse

Sporskifte til spændingslitteratur

S. J. Watson debuterer med en gyserkrimi, der byder på stof til både følelser og intellekt. Historien handler om en kvinde, der hver morgen vågner op med hukommelsestab, og den er skrevet på en måde, der giver 'en isnende læseoplevelse'. [Kort referat]

83/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Henriette Rostrup 22-03-2012
En snigende thriller, overraskende og original

Minder og mareridt

For Christine er hver dag helt ny. Hun lider af en art hukommelsestab, som gør, at hun hver morgen vågner med tavlen visket helt ren. Som om det ikke var ubehageligt nok er bogen en ’snigende thriller’ som konstant overrasker læseren. [Kort referat]

Ikke lagt online
80/100
M
fra Mizzepii
anmeldt 22-07-2016
Spændende
60/100
TI
fra Titlen
anmeldt 03-12-2018
Fængslende fortælling ... langsom start