Min broders vogter af Leif Davidsen

Spar op til

169 kr.

71/100
Virkelig god bog
ifølge 8 anmeldere

Min broders vogteraf Leif Davidsen

Vi er i 1930’erne med økonomisk depression og optakt til verdenskrig. 25-årige Magnus Meyer er efter fem år og en blodig hændelse på det amerikanske kontinent flygtet tilbage til barndomsbyen i Danmark – blot for at finde ud af, at hans elskede lillebror, den følsomme idealist Mads, er taget til Spanien for at deltage i borgerkrigen på Folkefrontens side. På deres storesøsters anmodning drager Mads til Spanien for at hente lillebroren hjem. Dermed indledes en rejse, der fører Mads gennem det borgerkrigshærgede, men også smukke, støvede og solbeskinnede Spanien, hvor han møder sit livs kærlighed – og kommer på sporet af en forsvundet Inka-skat fra kolonitiden. Det bliver en lang rejse, som på dramatisk vis kulminerer i Stalins Sovjetunionen.

Min broders vogter er en roman om krig og kærlighed, om kampen mellem ideologier - og mellem den kynisme og idealisme, som det indimellem kan være svært at skelne fra hinanden.

"Leif Davidsen opererer stilsikkert mellem spænding og samfundsorientering."
- Politiken

"Romanens mange handlingstråde kunne i en mindre ferm forfatters hånd snildt have filtret sig ind i hinanden. Det er ikke sket i Min broders vogter, der sprudler af fortælleglæde, lyrisk tæft ("Solen har fået magt..." og historiske detaljer, der udgør handlingens troværdige bund."
- Information
71/100
Virkelig god bog
ifølge 8 anmeldere
De bedste priser:

8 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "Min broders vogter" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
B
i Berlingske
anmeldt af Kathrine Lilleør 22-03-2010

Med tabet som klangbund

Romanen tegner et elegant billede af en barndom i en lille jysk by i 1930erne, hvor vi kommer helt tæt på to brødres skæbne. Men Leif Davidsen går videre end det og fortæller også historien om den begyndende krig i Spanien, hvor Franco har taget livtag. Bogen er et rammende billede af to mænd, og Davidsen har fanget virkelighedens personer, som han aldrig har gjort det før. [Kort referat]

83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Tonny Vorm 22-03-2010

Da verden var ung

Min broders vogter er en velkomponeret roman, der foregår under den spanske borgerkrig og med mange handlingstråde kombinerer historiske fakta med fortælleglæde og lyrisk tæft. [Kort referat]

83/100
i Børsen
anmeldt af Jonas Hindsholm Bentzen 22-03-2010

Leif Davidsen er tilbage på toppen

Romanen foregår i Spanien og Rusland i tiden umiddelbart før Anden Verdenskrig, hvor idealisme og oppurtunisme kæmper om retten til at bestemme historiens gang. Davidsen udfolder således både en "stærk historie" om to brødre og en velresearchet gennemgang af Europas nyere historie. Det er en fornøjelse at læse. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Bo Bjørnvig 26-03-2010

Faderopgør: De grumme fædre

Verdensmanden og storebroren Magnus henter sin lillebror Mads hjem fra den spanske borgekrig, og herfra går det videre med guldjagt, kærlighed og krig i `Min broders vogter´. Leif Davidsen kan sine lande og miljøer, og beskrivelsen af machokultur er uden foragt eller karrikatur. Enkelte mindre skønhedsfejl har sneget sig ind i en spændende roman. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
P
i Politiken
anmeldt af Sophie Engberg Sonne 22-03-2010
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Niels Lillelund 22-03-2010

Det spanske guld

Hovedpersonen Magnus ender i et virvar af farlige bekendtskaber, lidenskab og europæisk guldfeber i jagten på sin truede lillebror, der er soldat i den spanske borgerkrig. Leif Davidsens historie er stærk og spændende nok til at opveje det enkle sprog og den ligefremme fortællestil, der præger bogen. [Kort referat]

50/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Hans Engell 22-03-2010

Davidsen uden sjæl

I ”Min broders vogter” er handlingen velgennemtænkt og bearbejdet, men dårlig dialog forringer desværre bogens kvalitet meget. Bogen er primært til dem, der allerede er vild med Leif Davidsens stil. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
KD
Middelmådig anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Lars Handesten 22-03-2010

Romanguf uden modstand og gåder

Denne spændingsroman kommer både omkring Den spanske Borgerkrig, Stalins regime og besættelsestiden i Danmark. Forfatterens store historiske viden og intime kendskab til sine miljøer fornægter sig ikke, men personskildringen er flad, plottet er halvtyndt, og der er for lidt udfordring for læseren. [Kort referat]