Bag det evigt smukke af Katherine Boo
78/100
Virkelig god bog
ifølge 7 anmeldere

Bag det evigt smukkeaf Katherine Boo

”Skal læses! Mumbais slum fremstillet og forstået på en helt ny måde i et intenst smukt sprog” – Salman Rushdie


Asha er dronning af slummen, teenageren Abdul lever af at videresælge de riges affald – og sammen er de to af hovedpersonerne i en sand og inspirerende historie fra et af Indiens utallige slumkvarterer. Bag det evigt smukke illustrerer, hvordan ambitioner og håb for fremtiden kan blomstre i selv de mest udpinte, mudrede og stinkende omgivelser – og om, hvor galt det kan gå, når tragedien rammer. 


Midaldrende Asha og unge Abdul vil frem i verden. De vil have del i Indiens nye rigdom – og kæmper på hver sin måde for at komme tættere på Mumbais nye, glitrende virkelighed. Asha drømmer om magt, koste hvad det vil. Abdul drømmer om en hustru, der kan holde lugten af ham ud. Bogens forfatter, den prisbelønnede journalist Katherine Boo, lader i romanform disse drømme udfolde sig – og kuldsejle – så det er umuligt at lægge bogen fra sig.


Katherine Boo har tilbragt måneder sammen med sine hovedpersoner, og med intelligens, humor og stor indsigt tager hun os med ind i hjertet af en verden, de fleste af os kun har beskuet på bekvem afstand, fra turistbussen eller tv-stolen derhjemme – og ind i kernen af rigtige menneskeliv, som det er svært at ryste af sig igen. For der kommer mere end én tragedie på tværs af alle fremtidsplaner og håb, når affaldssælgeren Abdul anklages for en alvorlig forbrydelse, den allestedsnærværende korruption sætter en stopper for al reel udvikling og terrorangreb ryster den indiske millionby.


Katherine Boo leverer en barsk og usentimental beskrivelse af, hvad der sker, når menneskelige ambitioner, mod og håb konfronteres med en omskiftelig og tumultarisk moderne virkelighed – og når to familier, som bor kun adskilt af tynde vægge, får magten til at afgøre hinandens skæbne. Bag det evigt smukke er solgt til udgivelse i en lang række lande, deriblandt Holland, Frankrig og England.


Katherine Boo er amerikansk journalist og har i bl.a. The New Yorker og The Washington Post skrevet om især fattige og udsatte menneskers kår. I 2000 modtog hun Pulitzer-prisen. Boo har boet flere år i Mumbai og har tidligere udtalt, at hendes arbejdsmetode består i, at hun gør sig usynlig og rapporter, hvad der sker omkring hende.

78/100
Virkelig god bog
ifølge 7 anmeldere
De bedste priser:

7 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Bag det evigt smukke" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
KD
Enestående god anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Maria Sjøqvist 30-07-2012
Smerteligt, gribende og oprørende bog om slumlivet i Indien ... smelter sig ind i selv en forhærdet anmelders hjerterødder

Selv den, der lever som en hund, har et slags liv

Man må næsten holde sig for øje, ører og næse når man læser Katherine Boos gribende og tørt indignerede bog om de trøstesløse skæbner blandt den indiske slumby Annawadis ca. 3000 indbyggere. Fattigdommens gru er helt ubærlig når man læser om den etbenede Fatima, der hælder petroleum over sig selv men i første omgang overlever ildpåsættelsen – eller den lille dreng, der bliver vansiret af kogende linsesuppe fordi hans familie ikke har råd til at holde ham i live. Forfatteren har allerede modtaget en Pulizerpris, men burde også være kandidat til Nobelprisen. [Kort referat]

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Carsten Andersen 04-06-2012
Ingen roman kunne have præsenteret Mumbais møgbeskidte virkelighed bedre
Ikke lagt online
83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Leonora Christina Skov 18-01-2013
Ualmindelig velskreven

Slumturisme i bogform

[Om den engelske udgave] Den indisk gifte New Yorker-journalist Katherine Boo har brugt fire år på at komme om på den anden side af filmen 'Slumdog Millionaire', der ifølge forfatteren viser et glansbillede af Indiens fattigdom. Hendes ualmindelig velskrevne bog portrætterer tre familier fra slumbyen Annawadi, der lever i en næsten ubegribelig trædemølle af fattigdom, korruption, udnyttelse og moralsk deroute. Forfatteren kommer 'hele vejen rundt om de personer, hun har sympati for,' men portrætterne af de bundkorrupte politifolk, børnehjem og multinationale selskaber, der også er en del af historien, virker såre endimensionale. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henriette Bacher Lind 11-07-2012
Fortrinligt fortalt

Individets umulige kamp

Katherine Boo har med stort held forklædt sin journalistiske reportage om Indiens fattigste som en roman. På den måde behøver hun ikke at forklare og citere, men kan lade sin opslugende fortælling om Mumbais allerfattigste indbyggere ’strømme af sted uden forklarende og distraherende indskud.’ Forfatteren, som i perioder har boet sammen med sine hovedpersoner i stinkende, rottemyldrende affaldsskure, gør sig mange interessante iagttagelser om fattigdommens væsen, som ikke kun gælder for et enkelt slumkvarter i Indien. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Helle Broberg Nielsen 15-06-2012
Katherine Boos rapportering fra Indiens underliv lider under at ville have det hele med

Skrothandleren fra Mumbai

Katherine Boo 'rapporterer fra Indiens underliv' med afsæt i flere års research på klassisk Åsne Seierstad-manér: Dokumentarisk, polyfonisk og tungt belagt med faktuelle indslag om Indiens økonomiske udvikling, kastesystemet, lokalpolitik osv. Historien, der mere fungerer som en overordnet ramme end som en egentlig rød tråd, handler om en bizar sag fra ét af Mumbais slumkvarterer, hvor en hindukvinde af uvisse grunde drives til selvafbrænding. Som udgangspunkt er det altsammen interessant at høre om, men uden en egentlig rød tråd til at binde helheden sammen, falder bogen lidt til jorden. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af George Hilton 01-07-2012
Hårrejsende

Midt i et lorteliv

’Det er lige før, man mister pusten’ af Katherine Boos mange eksempler på ’grotesk magtfordrejning og selvforstærkende undertrykkelse’ i Indien. I adskillige år har forfatteren fulgt landets allerfattigste i slumkvarteret Annawadi og hendes Pulitzer-prisbelønnede dokumentarroman er hårrejsende læsning. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Anna Pia Holmgaard 16-08-2012
Intet mindre end perfekt

Ufattelig virkeligt

Katherine Boo's 'helt forrygende, gribende, velskrevne, dybt sørgelige' og samtidig livsbekræftende dokumentarroman om de fattigste af de fattigste i Mumbais slum er intet mindre end en perfekt bog. Historierne er ofte afskyvækkende og ubærlige beskrivelser af ondskab og forfald, men forfatterens følsomhed gør dem alligevel menneskelige og forståelige. [Kort referat]

Ikke lagt online