Benbrudslægens datter af Amy Tan
Spar op til20 kr.
UdsolgtRomaner og noveller

Benbrudslægens datter

af Amy Tan

?/100
Endnu ingen anmeldelser
Billigst
Fyns Antikvariat / Bogtorvet
80,00 kr.
Fragt 29,00 kr.
På lager
Gå til butik
Antikvariat Obscurum / Bogtorvet
95,00 kr.
Fragt 29,00 kr.
På lager
Gå til butik

Forlagets beskrivelse

Ruth Young - freelanceredaktør og ghostwriter og datter af en kinesisk mor og en amerikansk far - har en stak papirer liggende, hvor hendes mor LuLing på kinesisk har nedskrevet sin historie. Da moderen får begyndende Alzheimer, giver Ruth sig i kast med at læse dem.

LuLing voksede op i højlandet syd...
for Peking i landsbyen Udødelige Hjerte. Hun blev passet af sin barnepige Dyrebare Tante, der var stum, fordi hendes mund i sin tid var blevet forbrændt og den ene side af hendes underansigt ødelagt.

Dyrebare Tantes familie havde været benbrudslæger i århundreder. De samlede drageknogler og brugte dem til at helbrede alskens sygdomme med. De fandt drageknoglerne på hemmelige steder og gav denne viden videre igennem generationer.

Efter dramatiske begivenheder, hvor kistemageren Chang ikke skyr noget middel for at få adgang til familiens hemmelige viden, indtræffer den voldsomme hændelse, der vansirer Dyrebare Tante og for evigt fratager hende evnen til at tale. Da hun vil forhindre LuLing i at begå en fatal dumhed, kommer ulykkerne væltende.

På LuLings kalligraferede sider venter sandheden om en mors hjerte: hvad hun ikke kan fortælle sin datter og alligevel håber hun aldrig vil glemme.

Benbrudslægens datter foregår dels i nutidens San Francisco og dels i en landsby i det gamle Kina. Den afdækker fortiden og moderens dybeste sår og inderligste håb. Den handler om bristede drømmes smerte, myters kraft og kærlighedens styrke.

Ingen boganmeldelser ...

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Benbrudslægens datter' i de 580 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 118.104 andre anmeldelser af bøger.