Sort daggry af Thomas Rathsack

Spar op til

59 kr.

65/100
Glimrende bog
ifølge 7 anmeldere

Sort daggryaf Thomas Rathsack

 En dansk professor i mikrobiologi og hans datter omkommer tilsyneladende under en dykkerferie i det nordlige Kenya ikke langt fra grænsen til Somalia. Ved et tilfælde opdager Forsvarets Efterretningstjeneste, at parret formentlig stadig er i live og i stedet er kidnappet af Al Qaida og terrorbevægelsens somaliske allierede, Al Shabaab.


Professoren tvinges til at fremstille en bioterrorbombe indeholdende en dødelig virus, der skal udløses i en europæisk storby. Tusinder af menneskeliv er i fare, og panikken breder sig i de danske og udenlandske efterretningstjenester. 


Jægersoldaten Michael Plessner bringes i førersædet, og hans opgave er klar: Med sit team af håndplukkede jægersoldater skal han befri de danske gidsler og forhindre den planlagte terroraktion. I et hæsblæsende kapløb med tiden infiltrerer Michael Plessner og hans mænd i al hemmelighed dybt ind i Somalia ved hjælp af en lokal milits, og endnu engang står Plessner overfor sin arvefjender fra Al Qaida. 


4 stjerner Ekstra Bladet: "Thomas Rathsack har skrevet en knaldgod bog til en sur efterårssøndag." Hans Engell 


4 hjerter i Politiken: "Man skal læse den fordi pedalen er i bund - hele vejen. 'Sort Daggry' er til drengerøve m/k, der elsker mandehørm, militser og maskiner i alle varianter. "


 4 stjerner i Dagbladenes Bureau: "Rathsacks ekspertise i, hvordan jægersoldatens verden ser ud, synes uden grænser, og han forstår at omsætte det hele i et effektivt sprog. »Sort dag- gry« er kort sagt kræs for yndere af spændingsromaner." 


4 stjerner i Nordjyske: "Så er du klar til - endnu - en historie om, hvordan elitesoldater må gå gennem ild og vand for at redde os fra diabolsk terrorhelvede, er 'Sort Daggry' bestemt værd at kaste sig over."


"Rathsack behersker action-thrilleren med stor professionalisme. 'Sort Daggry' er en rigtig neglebider af en historie for sofa-machoer. Det er den mest spændende film, denne anmelder længe har læst." Lars Ole Sauerberg, Jyllandsposten


Om forfatteren:
Thomas Rathsack (født 1967), fhv. sergent i livgarden, blev i 1990 optaget i Jægerkorpset som jæger nummer 229, og han har efterfølgende været indsat i en række specialoperationer i Irak og Afghanistan. I 2009 skrev han ’Jæger – i krig med eliten’, som blev en bestseller med 150.000 solgte eksemplarer, og udløste den største skandale i dansk forsvars nyere historie. Thomas Rathsack udgav i 2012 sin debutroman ”Shadow army”, som ”Sort daggry” er opfølgeren til.

65/100
Glimrende bog
ifølge 7 anmeldere
De bedste priser:

7 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Sort daggry" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 03-12-2013
Eks-jægersoldaten Thomas Rathsack leverer en neglebider for sofa-machoer

Action-thriller i højeste gear

En dansk mikrobiolog formodes død efter et somalisk piratangreb i Afrika. Men Forsvarets Efterretningstjeneste opsnapper informationer, der tyder på, at situationen er endnu mere alvorlig og så må seniorsergent Michael Plessner i aktion. Eks-jægersoldaten Thomas Rathsack har skrevet endnu en neglebider for sofa-machoer med spændingspedalen trykket helt i bund. 'Det tekniske informationsniveau er højt og omfattende, men virker ikke påklistret eller klodset formidlet.' Forfatteren får ubesværet listet alle nødvendige oplysninger ind i historien, som mere har fokus på pressede situationer end komplicerede intriger. Bogen 'er den mest spændende film, denne anmelder længe har læst.' [Kort referat]

67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Hans Engell 27-10-2013
En knaldgod bog ... Rathsacks plot er lige i øjet

Terrormål Tivoli

Thomas Rathsack har skrevet en knaldgod actionroman om et kemisk terrorplot mod Tivoli, der sætter efterretningstjenesterne i panik. Heldigvis har vi jægerkorpset, som forfatteren beskriver med al sin insiderviden, og alle deres 'mini-maskingeværer, AT-4-granater og PUMA AE-droner.' Romanens personer er noget klichéagtige, men som underholdning en sur efterårssøndag er bogen 'lige i øjet.' [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Merete Reinholdt 10-12-2013
Rå jægersoldat-jargon ... man kan lugte dunsten af mandesved og tung testosteron

Mord i en mørketid

Thomas Rathsack skriver besnærende drengerøvs-thrillere, der dunster af 'mandesved og tung testosteron.' Denne roman om jagersoldaten Michael Plessners jagt på en dansk professor, der bliver kidnappet af en terrorgruppe og tvunget til at fremstille en biologisk bombe, er 'troværdig, skræmmende og detaljeret.' [Kort referat]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Mette Højbjerg 09-11-2013
Pedalen er helt i bund – hele vejen
Ikke lagt online
50/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Henning Frandsen 13-12-2013
Det går over stok og sten, når de danske jægersoldater går i aktion

Smæk for skillingerne

Hvad den tidligere jægersoldat Thomas Rathsacs anden roman taber på klicheer og skabelonagtige figurer vinder den på troværdigheden i de mange detaljerede beskrivelser af våben og militære fremgangsmåder. Der er masser af dramatiske højdepunkter og det ligger lige for at filmatisere denne hæsblæsende roman om danske jægersoldater versus terrorgrupperne 'Al Qaida og Al Shabaab, som er tæt på at kunne udføre biologisk terror.' [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
LD
fra Livet i dukkehuset
anmeldt 17-03-2019
Der er gang i den fra start til slut
67/100
BB
Glimrende anmeldelse fra Bogblogger.dk
anmeldt af Andreas Krog 26-08-2019
Fremragende og aktionmættet spændingsroman på internationalt niveau
Ikke lagt online