Men vi blev onde af Olav Hergel

Spar op til

95 kr.

78/100
Virkelig god bog
ifølge 7 anmeldere

Men vi blev ondeSleiman - et tidligere medlem i indvandrerbanden Bloodzaf Olav Hergel

Sleiman Sleiman har palæstinensiske rødder, er født i Libanon og kom til Danmark som barn. Her voksede han op med en brutal og voldelig far og oplevede gennem hele sin barndom omsorgssvigt fra forældre og myndigheder. I vrede og afmagt tæskede drengen selv løs på alt, og i løbet af teenageårene blev han opgivet af skolen, men respekteret og frygtet som bandemedlem – i dag har han været involveret i mange hundrede straffesager, bl.a. drabsforsøg, og han har selv overlevet skudattentat. Når Sleiman som den første af de tunge bandemedlemmer fra indvandrermiljøerne har valgt at stå frem og fortælle sin historie, er det i håb om, at den kan hjælpe ham til en ny begyndelse og ikke mindst for at advare alle unge, vrede mænd om aldrig at gøre som ham. Bogen giver et helt unikt indblik i indvandrerbandernes miljø, i drengenes psykologi og kriminelle handlemønstre, og er en vigtig fortælling om et af de største samfundsmæssige problemer i vor tid. Biografien om Sleiman er en tragisk, brutal og forfærdende beretning om forkvaklede muslimske æresbegreber, fejlslagen integration, børn man gjorde fortræd og grov kriminalitet. Men også en universel historie om kærlighed og håb for en bedre fremtid. 


Om forfatteren:
Olav Hergel, f. 1956, er journalist, bl.a. tidligere ansat på Berlingske Tidende og nu på Politiken. Han vandt Cavling-prisen i 2006 for en serie om flygtninge og flygtningebørn på danske asylcentre. Har tidligere bl.a. skrevet bestsellerromanen Flygtningen (2006), der blev filmatiseret med Iben Hjejle i hovedrollen, samt Indvandreren (2010).

78/100
Virkelig god bog
ifølge 7 anmeldere
De bedste priser:

7 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Men vi blev onde" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Simon Staffeldt Schou 09-11-2012
Et sjældent indblik i en verden af rå vold, pengeafpresning og mord

"Jeg var et svin, og det skal du få frem!"

Det er ikke så lidt af et scoop at Olav Hergel har fået voldsmanden Sleiman til at tale ud om et langt liv som bandekriminel. Og heldigvis er forfatteren gået langt udenom den overfladisk sensationelle historie om store biler, jernrør og skydevåben. Eller rettere: det handler bogen også om, men samtidig er det en historie om en intelligent dreng, der fik den forkerte start på livet og – hvis kortene var blevet uddelt anderledes – kunne være blevet alt muligt andet end en forhærdet forbryder. Den historie 'fortjener at blive læst.' [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Georg Metz 16-11-2012
En minutiøs indføring i et miljø som ifølge sagens natur må være fremmed for de fleste

Et sind i flammer

Alene det, at Olav Hergel har fået foden indenfor i det broderskab af kriminelle indvandrerefterkommere, som normalt ikke snakker over sig, er en stor journalistisk bedrift. Som titlen fyndigt antyder, handler bogen om hvorfor bandeanføreren Sleiman Sleiman blev ond, hensynsløst voldelig og livsfarlig. Ved at dokumentere den vej, der for hovedpersonen gik fra at føle 'et kollektivt had mod muslimer' til et liv som dybt kriminel og videre til at 'indse det uholdbare i bandeadfærden samt den forbandelse, der følger disse evige vendettaer' har Olav Hergel skrevet 'en vigtig bog', som både politikere og bandemedlemmer bør læse. [Kort referat]

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Lars Rix 17-11-2012
En brutal bog, men også en bog at blive klogere på

Når vold avler vold

Bandelederen Sléimans historie er langtfra unik og det er netop en af styrkerne ved Olav Hergels bog, at han igennem sin hovedperson fortæller en almen historie om 'forkvaklede muslimske æresbegreber', mangel på integration og børn, der får så mange tæsk derhjemme, at de selv begynder at tæske løs. En anden og mindre erfaren forfatter end Hergel kunne sagtens have fået en dårlig bog ud af materialet, men han 'formår at løfte den op fra dens umiddelbare krimiagtige fascination af en underverden til at blive den upolerede historie om et barn svigtet af sine forældre og et samfund, der ikke formåede at gribe fat i problemerne, mens det endnu var muligt.' [Kort referat]

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Benny Lihme 10-11-2012
Første gang bandekrigens anatomi fremstilles så sanseligt nærværende og konkret
67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Sune Fischer 11-11-2012
Et fint indblik i indvandrerbandernes brutale verden

Værd at læse

Olav Hergel giver et 'fint indblik i indvandrerbandernes brutale verden' i dette portræt af Sleiman Sleiman, en af de mest kriminelle bandemedlemmer fra Askerød i Hundige. Forfatteren kunne dog godt have forholdt sig lidt mere kritisk og lidt mindre benovet til sin hovedperson. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Johanne Mygind 23-11-2012
Olav Hergel udfolder på forbilledlig vis en af velfærdssamfundets tragedier

"Et smukt sted at starte et liv"

Olav Hergel tager ikke afsæt i de gængse endimensionelle forklaringsmodeller, når han i denne bog om et tidligere medlem af en indvandrerbande eftersporer årsagerne til, at det gik galt. Hans ambition er alene at forstå mennesket Sleiman - ikke som muslim, indvandrer, kriminel osv., men netop som menneske. Bogen giver også et mere bredt malet portræt af Danmark og velfærdsstaten, og selv om bogen 'trækker i langdrag henimod slutningen', så er den et forbilledligt eksempel på journalistisk historiefortælling. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Anna Pia Holmgaard 24-01-2013
Uhyre velskreven, gribende og barsk dokumentarroman

Helt, helt galt

Det er hårdt at læse om de mange tragedier i Blodz-bandelederen Sleimans liv, der måske kunne være afværget, hvis samfundet ikke havde vendt det blinde øje til hans voldelige opvækst. Bogen om hans liv er en historie om konsekvenserne ved at lade stå til – en 'uhyre velskreven, gribende og barsk dokumentarroman.' [Kort referat]

Ikke lagt online