Jeg er Malala af Malala Yousafzai

Spar op til

130 kr.

55/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 6 anmeldere

Jeg er MalalaPigen, der kæmpede for uddannelse og blev skudt af Talebanaf Malala Yousafzai & Christina Lamb

Tirsdag den 9. oktober 2012 trængte Taliban op i en skolebus og skød den 15-årige pakistanske pige Malala Yousafzai på klods hold. Hun overlevede det brutale attentat, og hendes historie gav genlyd over hele verden.
Fra den ene dag til den anden blev hun et globalt symbol på fredelig protest og kravet om uddannelse til alle børn.
Verden hørte første gang om Malala, da hun skrev en anonym blog om en skolepiges hverdag i en pakistansk by, hvor Taliban har sat sig tungt på magten. Bloggen blev modtaget som en sensation, og Malala og hendes far blev hovedpersoner i en amerikansk dokumentarfilm. Til sidst kunne deres identitet ikke længere holdes hemmelig, og de havnede på Talibans dødsliste.
Nu fortæller Malala for første gang sin bemærkelsesværdige historie. 'JEG ER MALALA' er en inspirerende og gribende historie om en piges modige kamp og beslutning om ikke at lade sig intimidere af ekstremister. Efter skudattentatet og en nærmest mirakuløs overlevelse har Malala modtaget talrige priser. FN's generalsekretær har udnævnt 10. november til Malala Dag, og der er etableret en international Malala Fond, som skal støtte pigers uddannelse. Malala er modtager af Nobels Fredspris 2014.
Nyt forord efteråret 2014
55/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Jeg er Malala" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Heine Jørgensen 03-11-2013
Burde være pligtlæsning for fremtidens ungdom

Da en lille stemme blev til et brøl

Malala Yousafzai blev offer for Talebans religiøse brutalitet, men overlevede og er nu en magtfuld fortaler for uddannelse og retfærdighed for Pakistans undertrykte kvinder. Denne fremragende bog om vejen fra kugle til berømmelse 'burde være pligtlæsning for fremtidens ungdom.' Der er lang vej endnu, men Malalas historie er 'et vigtigt skridt i den rigtige retning.' [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lone Nørgaard 26-10-2013
Sætter Malalas skæbne i relief

Det 16-årige ikon

Den pakistanske skolepige Malala ikoniske historie fylder ikke meget i leveår – hun er i dag kun 16 år – men Christina Lamb sætter hendes liv ind i en større pakistansk sammenhæng og skildrer forholdene før og efter Taleban kommer til magten i Swat-dalen sideløbende med en detaljeret beskrivelse af hvordan Malala allerede som 11-årig begynder at interessere sig for pigers ret til at gå i skole. [Kort referat]

50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lea Korsgaard 18-10-2013
Obligatorisk læsning for enhver lænestols-idealist

Hun er Malala, hun er simpelthen så sej

Den frygtløse Malala Yousafzais beretning om kampen for uddannelse til alle piger; en kamp som kiler sig ind et spændende sted mellem hendes stammearv og hendes frisindede syn på uddannelse. Bogen er ghostwritet af en af Storbritanniens mest erfarne udenrigskorrespondenter og Pakistankendere. Desværre er den sproglige symbiose mellem de to ikke helt vellykket. Stemmen i bogen virker ofte for konstrueret, når ghostwriteren tydeligt forsøger at lade pigens teenagestemme smitte af på fortællestemmen. Stemmen er henvendt til det store, globale offentlige rum i stedet for til den enkelte dreng eller pige, som er dem, anmelderen håber, vil læse den mest ihærdigt. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
KD
Middelmådig anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Lotte Kirkeby 22-10-2013
Den prisbelønnede pakistanske skoleforkæmper Malala kan ikke undgå at fascinere

Malala –forbilledet fra Pakistan

Historien om den prisbelønnede pakistanske skoleforkæmper og blogger Malala, der blev skudt ned af Taleban, men rejste sig mere indflydelsesrig end nogensinde, kan ikke undgå at fascinere. Det er derfor oplagt, at en international journalist som engelske Christina Lamb skriver en bog om hendes liv, der forsøger at 'sætte hendes skæbne ind i en historisk og ikke mindst religiøs kontekst.' Bogen tangerer imidlertid helgenkåringen og er desværre ikke mere end hæderlig i forsøget på at ramme Malalas egen stemme. 'Den tangerer 1:1-beretningen, der pligtskyldigt får alle detaljer med, men glemmer nuancerne og let og elegant hopper hen over de få steder, hvor hovedpersonen udtrykker en snert af angst, tvivl eller bitterhed.' Den kun 16-årige piges historie mangler stadig at blive fortalt af en forfatter, der tør gå mere i dybden og også 'stampe på de ømme punkter. [Kort referat]

33/100
P
i Politiken
anmeldt af Anders Jerichow 08-10-2013
Den helt usædvanlige piges beretning er kommet gennem en stjerneskribents skånselsløse køkkenmaskine
67/100
E
fra Ethniqa Magazine
anmeldt af Pia Mathilde Blichfeldt Henriksen 01-10-2014
Noget helt særligt at læse ... giver stof til eftertanke

JEG ER MALALA

Da Benazir Bhutto blev skudt og dræbt i 2007, kan jeg huske, at jeg sad foran tv’et helt lamslået over attentatet. Jeg havde ikke fulgt med i politik i Pakistan og kendte ikke Bhutto før, hun blev skudt. Men jeg vidste, at der var sket en tilbagegang for demokratiet og for kvinders ret til indflydelse. [Kort uddrag]

Ikke lagt online