Kød og blod af Elsebeth Egholm

Spar op til

125 kr.

71/100
Virkelig god bog
ifølge 10 anmeldere

Kød og blodDicte Svendsen #8af Elsebeth Egholm

Dicte Svendsen er ved at miste sit greb om virkeligheden. Efter en voldtægt samme sommer styres hun af tvangshandlinger. Hun husker dårligt, kan ikke koncentrere sig, og går ustandseligt i bad. Nu er det november, og en ung kvinde fra det århusianske studiemiljø bliver fundet død i en baggård i Mejlgade tæt ved freelancekontoret, hvor Dicte arbejder. Det er den anden universitetsstuderende, som bliver dræbt i byen, og noget tyder på, at gerningsmanden går efter sårbare unge kvinder i krise. Han voldtager, dræber og flår halsen op, og han efterlader spor, der leder tanken hen på et rovdyr.


Dicte er ikke længere journalist, men under researchen til en bog om tidligere voldsofre og deres gerningsmænd påpeger et voldtægtsoffer en mulig forbindelse til de nye drab. For at finde fred med sig selv, kaster hun sig ud i at finde pigernes drabsmand men balancerer samtidig på kanten af sin egen afgrund. Hendes sanser vil ikke, som hun vil, og hendes gravide datter, Rose, truer endda med at afskære hende fra sit kommende barn, hvis ikke hun går i behandling.


Samtidig, på Djursland, modtager en ung dyrepasserelev ved Skandinavisk Dyrepark anonyme breve fra en mand, der kalder sig B., og Peter Boutrups hund, Kaj, bliver anklaget for at have dræbt et får. Da en mand i politiuniform kidnapper Kaj fra Grenå Politistation, må Peter selv finde gerningsmanden. Jagten kaster nyt lys på de to drab i Århus, for ulven er kommet til Danmark - og flokkens udsatte individer lever på lånt tid.

71/100
Virkelig god bog
ifølge 10 anmeldere
De bedste priser:

10 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 10 anmeldelser af bogen "Kød og blod" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Bente Wiik 26-06-2014
En glimrende læseoplevelse ... spinder godt hele vejen igennem

Opgør med offerrollen

Elsebeth Egholms nyeste bog om Dicte er ikke nogen rar bog, men den er til gengæld yderst velskrevet og med et spændende plot. Der er både action, som når bogens handling sættes i gang med et gevaldigt spark eller to, og tankevækkende elementer. Hovedpersonen Dicte er på randen af et sammenbrud, men kaster sig selvfølgelig ind i opklaringen af en række kvindemord. Det giver anledning til et 'forrygende, forsigtigt samspil' med hendes nærmeste tro væbner, drabsefterforsker John Wagner. 'En glimrende læseoplevelse'. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Marie Louise Toksvig 08-06-2014
En letlæst og fængende krimi med masser på hjerte

Ulv i fåreklæder

Dicte Svendsen er tilbage i denne klassiske Elsebeth Egholm-krimi med 'masser af ærke-århusiansk lokalmiljø – og masser af personlige dilemmaer, konsekvenser og farer for hovedpersonerne.' Forlaget burde have ofret en ekstra korrekturgang, men det ændrer ikke ved, at her er tale om 'en letlæst og fængende krimi med masser på hjerte.' [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Brix Nielsen 04-07-2014
Nogle underholdende timer i selskab med Dicte Svendsen

Store stygge ulv

Hvis man har fulgt med i TV2-serien Dicte, der blev sendt i begyndelsen af 2013, kan det ikke helt undgås, at man under læsning af Elsebeth Egholms krimier ser gode skuespillere som Iben Hjejle og Lars Brygmann for sig. ’Den letbenethed, som nok lidt for ofte kunne præge efterforskningsarbejdet i tv-serien, er der ikke noget af i denne roman. Læseren er med i parolesalen, hos retsmedicineren og ude hos pårørende i opløsning og hos vrangvillige vidner.’ Og eneste egentlige anke er, at et sideplot om ulve virker som en kunstig påklistring. Og at hovedpersonens nævenyttighed havde sin berettigelse dengang hun var kriminalreporter, men nu, hvor hun beskæftiger sig med andre ting, er det mindre elegant, at hun gang på gang ’får placeret sig selv lige midt i begivenhedernes centrum.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
P
i Politiken
anmeldt af Mette Højbjerg 15-06-2014
Godt gammeldags samfundsrevsende og underholdende
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Merete Reinholdt 21-06-2014
Vedkommende og velkomponeret krimi

Ulvepigen Dicte

Egholm leverer den vare, som hendes krimifans efterspørger i denne ’vedkommende og velkomponerede krimi’ om voldtægt og mord på unge 12-tals-piger. Bogen er ’gedigen og gennemarbejdet’ – ja, faktisk ligesom sine fiktive ofre næsten for perfekt, og denne anmelder savner lidt snavs og larm i al den dygtige overfladiskhed. [Kort referat]

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 21-06-2014
Har alt det, vi forventer fra Egholms bredt favnende Århus-krimier

Ulven går derude

Fire anmelder-stjerner, men med en pil nedad, til Elsebeth Egholms Dicte & søn-krimi. Bogen har egentlig ’alt det, vi forventer fra Egholms bredt favnende Århus-krimier’, men som ’i kraft af den rigeligt tætte kø af aktuelle emner, tendensen til gentagelser og et noget forceret, melodramatisk plot’ ikke er helt oppe og ringe. [Kort referat]

67/100
i Børsen
anmeldt af Line Rasmussen 13-06-2014
En underholdende affære

Egholm Classic

Hvis man ellers kan sluge den statistiske usandsynlighed, at den samme århusianske kvinde gang på gang på gang bliver involveret i mystiske drabssager, så er Elsebeth Egholms ottende krimi om journalisten Dicte Svendsen 'en underholdende affære.' Sproget flyder let, replikkerne er kække, og adrenalinen pumper effektivt fra første mord til sidste side' – men det afsluttende brag virker dog som om det er skrevet på rutinen og man fornemmer 'et ekko af tidligere finaler.' [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Lisbeth Helleskov 06-06-2014
Spændende. Underholdende. God

Ulven kommer …

Ulve spiller på mere end måde en rolle i Elsebeth Egholms seneste krimi med journalisten Dicte Svendsen og hendes søn, Peter, i hovedrollerne. Handlingen cirkler omkring det aarhusianske universitetsmiljø, hvor unge usikre studerende bliver myrdet på bestialsk, ulveagtig vis. Dicte arbejder på en bog om voldsofre, men kriminalreporteren i hende vågner og hun forsøger at finde morderen. Samtidig støder Peter på ulvespor et andet sted i landet. Bogen er glimrende skrevet, plottet er realistisk og personerne troværdige. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
F
i Femina
anmeldt af Julia Lahme 26-06-2014
Tak for søvnløse nætter

Tak for søvnløse nætter

Anmelderen siger ’tak for søvnløse nætter’ til Elsebeth Egelund, som endnu engang har leveret en Dicte-krimi, hvor ’mord, frygt, angst for egen undergang og det dybe personlige mørke på den mest medrivende og foruroligende realistiske måde’ driver ned ad siderne. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Katrine Nadia Jørgensen 19-06-2014
Elsebeth Egholm er i topform

Ny Dicte-krimi

De mord, der sætter handlingen i gang i denne sjette Dicte Svendsen-krimi, er 'så makabre, at de næsten ikke tåler beskrivelse,' men bogen er skrevet af en 'Elsebeth Egholm i topform,' som folder sprogets nuancer ud med imponerende kraft. [Kort referat]

Ikke lagt online