Forfølgerne af A. J. Kazinski

Spar op til

20 kr.

62/100
Glimrende bog
ifølge 10 anmeldere

Forfølgerneaf A. J. Kazinski

I Magasins undertøjsafdeling får Julie øje på kvinden der ødelagde hendes liv. Hvad skal hun gøre? Lade som ingenting? Eller følge efter hende, hævne sig på hende - hævne sig fordi hun stjal Julies mand?


Samme aften er der vejfest i et villakvarter uden for København. De fire naboer, Julie, Beatrice, Asger og Casper kender ikke hinanden særlig godt, men ender ved samme bord. Og ud på de små timer betror Julie dem pludselig at hun har brugt dagen på at følge efter den kvinde der ødelagde hendes ægteskab. Og hun fotograferede hende. Mens hun havde sex med en fremmed mand inde i et prøverum. Julie viser de andre billedet. Alle er i oprør. Manden er ikke en hvilken som helst mand. Og hvad vil Julie bruge billedet til? Julie forsvarer sig: "Se på jer selv. Kender I måske ikke en person som I har lyst til at forfølge? En fra fortiden -en der har gjort jer ondt?" Ordene får lov at hænge i luften. De er nemme at afvise. Men ikke nemme at få ud af hovedet.


FORFØLGERNE er en historie om fire helt almindelige mennesker, der hver især indleder forfølgelsen af et andet menneske
Hemmeligheder dukker op, løgne bliver afsløret, skandaler ruller. Men hvad er det egentlig de leder efter? Hvad stiller de op med deres ny viden? Snart er de viklet ind i et net af intriger. Og muligheden for at trække sig ud, forsvinder i takt med at en uhyggelig sandhed langsomt begynder at åbenbare sig


Forfatterne:
A.J. Kazinski er pseudonym for forfatter og tidligere filminstruktør Anders Rønnow Klarlund og forfatter Jacob Weinreich. A.J. Kazinski har tidligere udgivet de internationale bestsellere Den sidste gode mand(2010) og Søvnen og døden (2012). Den sidste gode mand fik Det Danske Kriminalakademis debutantdiplom 2010 og den prestigefyldte franske pris, Prix Relay, i 2011.

62/100
Glimrende bog
ifølge 10 anmeldere
De bedste priser:

10 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 10 anmeldelser af bogen "Forfølgerne" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Merete Reinholdt 16-06-2014
Fremragende thriller ... god at blive klog af

Forfulgt af fjender

Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich alias A. J. Kazinski er 'i topform med denne veltilrettelagte temperaturmåling på almindelige menneskers misundelse, had og hævntørst.' Da tre naboer lader sig inspirere af en kvindes fortælling om stalking og selv begynder at forfølge, 'får det katastrofale følger.' Forfatterparret skriver legende let, men man skal ikke forveksle det glatte sprog med overfladiskhed – der er mening bag galskaben og 'Forfølgerne' er – også – 'god at blive klog af.' [Kort referat]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Bo Tao Michaëlis 14-05-2014
Et underholdende og labyrintisk plot ... spændende sat op og begavet lagt an
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Katinka Bruhn 18-07-2014
Flot ... under al morskaben er der også stof til eftertanke
Kazinski har med Forfølgerne lagt flot ud til den fortsættelse, som man stilles i udsigt
Ikke lagt online
67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Marie Louise Toksvig 25-05-2014
Dygtigt, intenst ... fantasifuldt

Drevet frem af dunkelt begær

Forfatter-parret Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich vikler i denne ganske intense krimi fire mennesker fra samme villavej ind i nogle ganske uhyggelige historier, som alle handler om forfølgelse. Det er fantasifuldt, dygtigt og veloplagt gjort, 'men alligevel mærkeligt langsommelig læsning.' Måske fordi de to forfattere har hang til for mange ord og for mange detaljer. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 17-05-2014
Alt for mange sider brugt på en skuffende læseoplevelse
Som læser sidder man både lidt betuttet og halvarrig tilbage
50/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Bente Wiik 30-05-2014
Åbenbarer hvor sårbare vi er, men også hvor tæt man kan komme på hævnens sti

Hævnens sødme

En både intens og ganske almindelig bog om hvordan tilværelsen kan løbe løbsk. Det handler om hvad der sker, når man flår medmenneskeligheden af sig og 'kaster sig ud i overlevelsestrang som i en ulveflok'. Fire naboer laver efter en vejfest en alliance og begiver sig ud på hver deres hævntogt. Uforståeligt, men også pågående tæt på en selv. Bogen giver en nok at tænke over på den selvransagende måde. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
F
i Femina
anmeldt af Julia Lahme 03-07-2014
Filmisk, flot og fantastisk

Skræmmende hverdags-stalking

Forfatterduoen, der underskriver sig A. J. Kazinski skriver ’filmisk, flot og fantastisk’ og så har de en utrolig høj produktionshastighed, som ikke gå det mindste ud over kvaliteten. Denne topaktuelle thriller handler om overvågning og forfølgelse – ikke i NSA- og FE-størrelse, men i privat målestok. En flok naboer og venner begynder hver især at stalke udvalgte ofre, og ’det der gør bogen særlig, er, hvad de opdager – og hvad de vil bruge den viden til.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
fra Bognørden
anmeldt 07-05-2015
60/100
TI
fra Titlen
anmeldt 26-09-2018
Fremragende
20/100
BR
fra Bogrummet.dk
anmeldt 12-11-2017