Bror og søsterKøge-krøniken #5af Katrine Marie Guldager

Ulven kommer!

’Katrine Marie Guldager har givet sig selv en fremtrædende rolle’ i sin Køge-krønike, der i denne ombæring handler om ’søskendesolidaritetens onde tvilling: mistillid, misundelse, illoyalitet.’ At forfatteren kommenterer sine romanfigurers gøren og laden og i ’ bisætninger ser ind i deres fremtid og varsler kommende begivenheder, er et både modigt og interessant greb, som hun kontrollerer med kølig suverænitet.’ [Kort referat]

Forfatteren er løs

Anmelderen, der har læst alle de foreløbigt fem bind i Katrine Marie Guldagers romankrønike om en familie fra Køge, har oplevet sin begejstring for projektet som stærkt svingende. Første og tredje bind vakte stor begejstring, men fjerde og dette femte bind irriterer med en fortællestemme, der gang på gang bryder ind i fiktionen. Desuden føjer denne del af romanserien – på trods af titlen - ikke meget afgørende nyt til den overordnede fortælling om det destruktive og rivaliserende forhold mellem de to søskende Henry og Leonora. [Kort referat]

Guldagers magiske automatpilot

I dette femte bind af Katrine Marie Guldagers romanserie om en splittet familie fra Køge er vi ’stadig i de onde 70’ere, hvor nogle bildte sig ind, at deres dybt egoistiske selvrealisering havde noget som helst at gøre med socialisme og kollektivisme.’ Bogen og bøgerne er ikke folkelig familiefortælling. Forfatteren går sine egne vegne med magisk realisme og en insisterende fortællerstemme, der ’både springer frem og tilbage i tid og udlægger teksten.’ Anmelderen er ikke ovenud begejstret, men kan godt lide den stædighed, der kendetegner Køge-projektet. [Kort referat]

Katrine Marie Guldager: Køgekrøniken

Lilly og Peter møder hinanden i Køge i 1938. De er unge, begge lidt forpjuskede mennesker, men sammen skal de danne en familie, hvis fortælling strækker sig over 6 mesterlige bind i Guldagers storværk Køgekrøniken. [Kort uddrag]