Trolddomsild
?/100
Endnu ingen anmeldelser

Trolddomsildkriminalroman

Første bind i serien om grevinde Ashby de la Zouche på dansk. En overvældende og farverig historie fra London i begyndelsen af det 18. århundrede, sædeskildring og krimi i ét med beskrivelser så levende, at man næsten har lugtene fra latriner, pudder og parfumer i næsen. Grevinden, som tidligere var kong Charles II's elskerinde, er faldet ned fra tinderne og er nu nødt til at forsøge at overleve som sladderjournalist. Sammen med sin tjenestepige Alpiew bliver hun hyret af en mrs. Wilson, som mistænker sin mand for utroskab. Det går hurtigt op for dem, at der foregår noget mystisk, og herfra går det over stok og sten med mord, uskyldigt fængslede, forgiftninger og opdagelsen af et hemmeligt laboratorium, hvor man forsøger at fremstille guld. På et tidspunkt bliver de oven i købet indblandet i et mord og for at finde frem til den rigtige morder må de gennemskue alkymiens mysterier. Morsom, fræk og spændende.

Fidelis Morgan er et nyt bekendtskab på dansk. Hun er, som hun selv siger født "i en rød sigøjnervogn, som var placeret på en grund halvvejs mellem Stonehenge og Woodhenge". Hun voksede op i en lille by ved navn Amesbury, og for at tjene til føden blev hun sat til at male klovne, spille guitar og guide amerikanske turister. Senere kom hun på dramaskole, og det var her hun fattede interesse for Restaurationstiden og dens teater. Siden fulgte en tid som skuespiller bl.a. ved The Royal Shakespeare Company. Og det var netop i den periode, hun begyndte at skrive, og det er blevet til både skuespil, faglitteratur og skønlitteratur/krimier.
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Trolddomsild' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.389 andre anmeldelser af bøger.